Pumpehuset lægger scene til ny dansk musik

YoungBeats – Pumpehuset lægger scene til ny dansk musik

Det er med stolthed at Pumpehuset nu præsenterer YoungBeats – en ny online præsentationsplatform for nye danske bands/artister.

YoungBeats tager udgangspunkt i den besværlige vej, som nye bands/artister har til de store danske spillesteder, og tilbyder nu en kortere vej til et spillejob i Pumpehuset.

Et godt liveband giver publikum både en stor visuel og musikalsk oplevelse. Og ideen med YoungBeats er netop at udfordre upcoming bands/artister på deres visuelle og musikalske udtryk – hvor bands/artister præsenterer deres musikvideoer for et stort, musikelskende publikum.

YoungBeats er “power to the people”. Brugerne lytter, ser og stemmer deres favorit tættere på et spillejob i Pumpehuset.

"Det har været en stor udfordring at håndtere de mange forespørgsler, vi hele tiden får fra upcoming musikere, der ønsker at spille i Pumpehuset. Derfor har vi nu etableret en platform, der kan tage imod og udvikle netop nye musikere i alle genrer. Vi opfordrer musikere til at tage udfordringen op og uploade en video på vores YoungBeats-site:

www.pumpehuset.dk/youngbeats – Dét er god træning! Og så er det publikum der bestemmer, hvem der er gode nok til at spille til vores YoungBeats fester, som vi afholder ca. hver 2. måned. Upload, del, stem, fest! Og nyd al den gode musik vi får frem i lyset på vejen." fortæller Uffe Savery, kreativ direktør i Pumpehuset.

Fra 2010 til jer

Allerede nu har Pumpehuset koncertnavne i verdensklasse på programmet for 2010. Bl.a. den norske DJ og fjeldtrold Todd Terje, der giver dansegulvet ben at gå på d. 22. jan. Det svenske heavyband Mustasch er klar til at give den gas d. 28. jan.
Tidligere Suede-forsanger Brett Anderson går på scenen i eget navn 30. jan. Den engelske sangerinde og sangskriver Imogen Heap er på programmet 27. feb., mens det danske trekløver I Got You On Tape, Anders Trentemøller og Howl Baby Howl fylder både aften og nat ud med musik d. 27. marts. Men det er kun et udpluk af alle herlighederne. Se hele programmet her – så ses vi i Pumpehuset.

Billetvindere fundet

Med afkomsten af 2010 sagde vi farvel til konkurrencen om 1 års forbrug af billetter til Pumpehuset.
Nu har lodtrækningen fundet sted, og de tre heldige vindere er: Maria Væver, Sara Itkin og Andreas Højgaard.

Stort tillykke – og ja, de er glade.

Nye direktører – nye idéer

Pumpehuset har nu fået udfyldt den ledige direktørstol med modtageren af iværksætterprisen 2008, vinderen af designprisen for Bedste Indretning 2008, vinderen af 8 Danish Music Awards, modtageren af Byens Bedste Fest 2008 og vinderen af en MTV-award. Direktøren har forresten to hoveder – og to navne: Lærke Hein og Uffe Savery.

Den utraditionelle præsentation er ikke tilfældig. Pumpehuset vil nemlig slå igennem med ny energi, nyprofilere sig og reetablere sig som et uundværligt spillested i Danmark og alle musikelskeres bevidsthed. Målet er at pumpe nyt liv i det traditionsrige spillested og at få tonerne fra undergrunden, ind- og udland til at strømme gennem huset til gavn og glæde for alle. Der skal flere koncerter i kalenderen og Pumpehusets portefølje skal udvides til også at omfatte andre arrangementer end koncerter.

Lærke Hein bliver administrerende direktør med ansvar for drift og forretningsudvikling. Hun har en succesfuld fortid som bl.a. grundlægger og leder af KarriereBar.

Uffe Savery er Pumpehusets kreative direktør med ansvar for musikarrangementerne i Pumpehuset. Uffe har været musiker i 25 år og er den ene halvdel af Safri Duo.

Presse

I Pumpehuset tager vi ansvar for det presse- og markedsføringsarbejde der laves i forbindelse med alle vores aktiviteter.

Har du brug for yderligere information om Pumpehuset, arrangementer i Pumpehuset, forespørgsler på pressemateriale, lyst til at interviewe kunstnere, skrive foromtale, artikler eller bare har gode ideer til vores PR og markedsføring, kan du kontakte PR og Markedsføringsansvarlig Christian Langballe, cl@pumpehuset.dk.

MUSTASCH NØDSAGET TIL AT UDSKYDE DANSKE KONCERTER

Live Nation er ked af at måtte meddele, at de tre planlagte koncerter med svenske Mustasch i denne uge i hhv. København, Århus og Aalborg, desværre må udskydes.

Bandet skriver:

”Due to very personal reasons we are unfortunately forced to cancel the Danish tourdates this week. We had been looking forward to be playing heavy metal hardrock to the Danish population, and we hope to see you instead in 2010”.

Koncerten der skulle have fundet sted på Pumpehuset i København d. 10. december er rykket til d. 28. januar 2010, og der arbejdes på at finde nye datoer til koncerterne, som skulle have fundet sted på Voxhall, Århus d. 11. december og Studenterhuset, Aalborg d. 12. december. De nye datoer vil blive opslået på Live Nations og på spillestedernes hjemmesider.

De kunder der har købt billetter til de udskudte koncerter, kan anvende deres billetter på de nye datoer eller få deres penge tilbage ved at henvende sig mindst 48 timer inden den nye koncertdato, der hvor billetten er købt.

/ www.livenation.dk

SIZZLA-KONCERTEN GENNEMFØRES

18/10/09

Pumpehuset har modtaget mange opfordringer til såvel at gennemføre som at aflyse koncerten med jamaicanske Sizzla mandag d. 19. oktober. Der har været tunge argumenter både for og imod en aflysning – en sag som denne er, som så mange andre, ikke bare sort/hvid. Vi har lyttet til argumenterne og har nu valgt at gennemføre koncerten.

På Jamaica har man en ekstrem homofobisk holdning til homoseksuelle. Lovgivningen og daglig praksis på Jamaica er i strid med grundlæggende menneskerettigheder og dansk lov og ret. Derfor understregede Pumpehuset og koncertarrangøren Live Nation over for Sizzla, at vi ikke anså hans underskrift på The Reggae Compassionate Act – hvori han entydigt tager afstand fra homofobi – som en formalitet. Det skete allerede da koncerten blev arrangeret. Agerede han i modsætning til dokumentet og således forbrød sig mod dansk lovgivning, ville vi aflyse koncerten.

Vi var derfor overraskede, da vi i Politiken (IByen, fredag d. 16. oktober) læste et interview med Sizzla, hvori det fremgår, at Sizzla føler sig krænket af The Reggae Compassionate Act, at han stadigvæk er homofob og at han praktiserer det i det omfang, det lader sig gøre – bare ikke officielt. På den baggrund oversatte vi artiklen til engelsk og sendte den til Sizzla, som vi bad be- eller afkræfte artiklen. Svaret fra Sizzla var et statement, hvori han entydigt dementerer citaterne fra omtalte artikel, og hvor han entydigt erklærer sig enig i The Reggae Compassionate Act’s indhold.

Pumpehuset, som andre kulturinstitutioner, er for mennesker med alle private holdninger imellem himmel og jord. Det fører vi ikke sindelagskontrol med. Det væsentlige for os er, at de ikke bruger Pumpehusets scene som talerstol for holdninger, der strider imod grundlæggende rettigheder, opfordrer til had og/eller bryder med dansk lov. Det har vi Sizzlas ord og underskrift på ikke vil ske, og os bekendt er det ikke sket ved hans seneste koncerter siden han underskrev The Reggae Compassionate Act. På denne baggrund har vi valgt ikke at aflyse koncerten.

Personligt tager jeg kraftigt afstand til de holdninger Sizzla tidligere har givet udtryk for. Men han er hverken den første eller sidste kunstner, som jeg personligt er uenig med. Vores personlige holdninger har jeg/vi set bort fra, når vi tilrettelagde vores koncertprogram. Vi er ikke et spillested for vores politiske trosfælder, men for alle, der skaber musik og kunst på højt niveau og som går lige i hjertet uden at bruge Pumpehusets scene som politisk talerstol.

Vi håber at vi får en rigtig god reggae/dancehall aften med Sizzla og Skyjuice Sound, som med fokus på musikken vil leve op til Sizzlas eget statement: ”I believe in peace, equal rights and justice for all mankind.”

Med venlig hilsen,

Uffe Savery, kreativ direktør Pumpehuset.

STATEMENT FROM SIZZLA

16/10/09

IT IS CLEAR THAT WHAT I HAVE SAID HAS BEEN MISCONSTROOD IN AN INTERVIEW I HAVE GIVEN SINCE I HAVE BEEN ON THIS TOUR, SOME INTERVIEWERS WHO ARE GRANTED INTERVIEWS IN GOOD FAITH MAY HAVE OTHER MOTIVES OR AXES TO GRIND BUT I HAVE NONE, I BELIEVE IN PEACE, EQUAL RIGHTS AND JUSTICE FOR ALL MANKIND AND MALACE TOWARDS NONE, THE REGGAE COMPASIONATE ACT WAS SIGNED WITH THAT BELIEVE AND IT WILL NOT CHANGED.

ME SIGNING THE REGGAE COMPASIONATE ACT IS MY UNFLENCHING BELIEF AND COMMITMENT TOWARDS ITS GOALS.

IN ALL MY SHOWS THAT I HAVE DONE SO FAR ON THIS TOUR, I HAVE NOT WAVERED FROM THAT COMMITMENT WHICH WILL STAND TO A LASTING TESTEMONY.

SIZZLA

Uffe Savery og Le Gammeltoft i Brunch på TV2 Lorry

16/10/09

Pumpehusets kreative direktør Uffe Savery og bestyrelsesmedlem Le Gammeltoft gæstede Brunch på TV2 Lorry.

Se klippet ved at klikke her:
http://www.lorry.dk/moduler/nyheder/showregvideo.asp?dato=16-10-2009&cID=5&vId=508701

Meddelelse fra Pumpehuset vedr. Sizzla koncert

15/10/09

I Pumpehuset ved vi, at reggaestjernen Sizzla er en kontroversiel herre at have på programmet. Det skyldes, at han tidligere har optrådt med sange hvis tekster havde homofobiske undertoner. Dette har også været omtalt i flere danske medier i forbindelse med hans koncert i Pumpehuset d. 19. oktober.

Det er rigtigt, at Sizzla i forbindelse med hans koncert på The Rock i 2007 modtog klager fra bl.a. Landsforeningen for bøsser og lesbiske. Og Sizzla måtte aflyse sin europaturne i 2005 pga. de homofobiske undertoner i nogle af hans tekster.

Af samme årsag underskrev Sizzla i 2007 “The Reggae Compassionate Statement”. I den skriver Sizzla bl.a. under på, at:

“there’s no space in the music community for hatred and prejudice, including no place for racism, violence, sexism or homophobia.”, og: “To this end, we agree to not make statements or perform songs that incite hatred or violence against anyone from any community.”

På Jamaica kan man få op til 10 års fængsel for at være bøsse eller lesbisk. Det er en lovgivning, som bunder i et ortodokst kristent syn på kønsroller. Vi kan ikke bestemme, hvad der er rigtigt og forkert på Jamaica. Vi kan heller ikke holde øje med, hvad Sizzla siger og mener, når han er hjemme på Jamaica. Vi kan dog holde øje med, hvad han synger og spiller i Pumpehuset, og forbryder han sig mod dansk lovgivning, kan han retsforfølges.

Lad det være sagt med det samme – vi deler ikke Sizzlas homofobiske synspunkter. Og vi er overraskede over hans udtalelser til Politiken – http://ibyen.dk/musik/article810294.ece
Derfor har vi oversat artiklen til engelsk og bedt Sizzla om et klart svar. Tager han ikke afstand fra sine homofobiske synspunkter, aflyser vi koncerten.

Vi regner dog ikke med, at Sizzla forbryder sig mod dansk lovgivning. Vi regner med at Sizzla spiller en af sine fantastiske og uforglemmelige koncerter.

Hvis Sizzla så mod vores forventning gør noget ulovligt, bryder vi naturligvis ind. Det er vores forpligtelse altid.

Pumpehuset
klik her for at se The Reggae Compassionate Statement underskrevet af Sizzla.

Ny direktørduo skal genopfinde Københavns ældste spillested

7. oktober 2009

Københavns ældste spillested, Pumpehuset, får nyt liv og styrket kunstnerisk profil. Pumpehuset ansætter en ny, slagkraftig direktørduo med bunden opgave: Skab markant forandring på et år – gør stedet uundværligt på to år.

Direktørduoen består af Lærke Hein og Uffe Savery. Adm. direktør Lærke Hein (27) var indtil tiltrædelsen i Pumpehuset den ene del af succes- og konceptbaren, Karriere på Vesterbro, og en drivende kraft i udviklingen af Den Hvide Kødby. Kreativ direktør Uffe Savery (43) har i Safri Duo brudt alle grænser for en klassisk uddannet slagstøjsmusiker og slog sig i 2000 fast med verdenshittet Played-A-Live og albummet Episode II.

”Pumpehuset har stadig en stor plads i københavnernes hjerter, men er gledet ud af deres bevidsthed. Spillestedsverdenen udvikler sig så markant, at vi risikerer at miste en hel generation af publikum. Vi har derfor søgt efter en ny ledelse, som kan udvikle det ny Pumpehus kunstnerisk og forretningsmæssigt ved at træde nye veje og ændre publikums forventninger til, hvad et spillested er og kan. Det mix har vi fundet i Lærke og Uffe,” forklarer bestyrelsesformand Kaspar Bach Habersaat.

Ambitionerne for Pumpehusets ny ledelse er store. ”Vi har som spillested givet os selv en bunden opgave: Vi skal skabe markant forandring på et år – og gøre stedet helt uundværligt for et stort publikum og musikere på to år. Lærke og Uffe er vores trumfkort. Lærke Hein kender ikke ordet ’plejer’ og har en næsten aggressiv evne til at få tingene til at ske. Hun har på Karriere formået at forene kunst og forretning, selvom ingen tidligere har troet det muligt. Uffe Savery har vist en stor evne til at lytte og lære sig spillereglerne, men altid med det formål at ændre dem. Han er en stifinder med mod til at skabe nyt og sparke bolden i mål. Samtidig har han en stort netværk i og uden for Danmark,” slutter Kaspar Bach Habersaat.

Pumpehuset fik i november 2008 forlænget sit driftstilskud fra Københavns Kommune frem til 2012. Det førte til en ny bestyrelse med blandt andre tidligere Vega-direktør Malene Lei Raben, promoter og grundlægger af dj-kollektivet og promotervirksomheden Ohoi, Kristoffer Bramsen, samt DJ- og P3-vært Le Gammeltoft (Le Mans). I juli valgte den tidligere direktør Henrik Rye Nielsen at fratræde.
Pumpehusets bestyrelse har været igennem en to måneder lang rekruttering. 29 søgte stillingen som direktør. Ni ansøgere var til samtale, hvoraf fem gennemgik faglige tests og en personlighedstest.

Yderligere oplysninger/interviews ved henvendelse til Lærke Hein, tlf. 28 10 09 85, Uffe Savery, tlf. 20 16 33 44 eller bestyrelsesformand Kaspar Bach Habersaat, tlf. 40 92 88 81.
Du er også velkommen til at kontakte Lise Duus Sønderholm, Rostra Kommunikation, 22 47 82 62, lds@rostrapr.com.
Pressebilleder kan downloades på: http://download.rostrapr.com/?path=download/Pumpehuset/

Find Pumpehuset

Pumpehuset ligger meget centralt placeret i København tæt på Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård.

Parkering

Kommer du til Pumpehuset i bil, henviser vi til parkeringshusene ved Industriens Hus, H.C. Andersens Boulevard 18 eller Q-Park Vesterport, Nyrupsgade 42.

Her kan du se den aktuelle status for ledige pladser i parkeringshusene:
P-henvisning.dk

Parkerer du andre steder i København, skal du være opmærksom på, at København er delt op i forskellige parkeringszoner.
Dette kar du læse mere om her:
Parkering i Københavnk

Betaling

Du kan betale med kontanter, Dankort og alle internationale betalingskort (undtagen Diners) i Pumpehuset.

Koncertinformation

Med mindre andet er anført ved det enkelte arrangement, starter alle arrangementer klokken 21:00.
Dørene åbner en time før koncertstart.
Med mindre andet er anført ved det enkelte arrangement, er alle arrangementer med ståpladser.
Pumpehuset er desværre ikke indrettet handikapvenligt.
Ved billetkøb via Fona / Billetlugen tillægges der et betalings- og administrationsgebyr fra billetudbyderens side.
Med mindre andet er anført ved det enkelte arrangement, tillægges der et gebyr på 25.- kr. ved køb af billet i døren.

PA System Information

PDF format
Excel format

DJ system

1 x pioneer CDM700 pult
2 x CDJ 1000 cd player m3
2 x technica 1210

House Plan Light Systems

Download Lighting Plot in PDF format

Lights
20 x par64 1000w cp 60 backlight.
01 x set of par64 acl.
16 x par64 1000w cp 60 sidelight.
06 x par64 1000w cp 62 floor light.
08 x par64 1000w cp 62 frontlight.
04 x source four Jr. Zoom frontlight.
01 x Luci ribalta canto 575 follow spot.

Controls
Avolite pearl 2000 with pearl 2004 v1.2 Jul 11 2005 software.
02 × 5 pins DMX line for artist light.

Dimmer
54 x dimmer channels without patching possibility.
Back and front fixture are patched as single channels.
Dimmer are on dmx link A.
See lighting plot for further details.

Misc.
Jem zr33 smoke machine at dmx A.XXX
Jem AF-1 fan at dmx A.XXX
Lee gels.

Extra feature.
Pumpehuset have 6 x mac 500 placed on backtruss, these are patched up and can’t be moved.
They are available for 200 DKR + vat (25%) per piece.

Mac 500
Dmx address starting from stage right are located on dmx link B.
1, 20, 40, 60, 80 and 100 at mode 4.

Lighting Plot: see below

Pumpehuset Drawings

Download Pumpehuset Upstairs (Main Stage) in PDF-format
Download Pumpehuset Downstairs (Foyer Stage) in JPEG-format
Download Pumpehuset Measurements in PDF-format

Galleri

KONCERTER
   

EVENTS
   

Book Pumpehuset

Pumpehusets åbningstider varierer alt efter vores arrangementskalender. Det betyder at huset kan benyttes både i hverdage og weekender til erhvervsarrangementer, modeshows, events, koncerter og private arrangementer som bryllupper og fødselsdage.

Pumpehuset kan huse 600 mennesker fordelt på to etager. På førstesalen er koncertsalen med scenen, bar og plads til 250 spisende gæster. Denne er perfekt til spisning, store fester og shows. I stueetagen ligger vores største bar, hvor der desuden er garderobe, toiletter og loungeområde oplyst af dagslyset fra de tre originale vindueshvælvinger. Dette område egner sig godt til mere afslappede arrangementer som præsentationer, cocktails og finere middage.

Vi arrangerer gerne hele jeres arrangement, men det er også muligt at I udelukkende benytter de fysiske rammer. Kontakt os gerne omkring jeres behov.

For booking af arrangementer skriv til lh@pumpehuset.dk

Samarbejdspartnere

Ølfabrikken
Pumpehuset samarbejder med Ølfabrikken om at præsentere publikum for både god musik og god øl. I fadølshanerne har vi således et bredt udvalg af øl fra Ølfabrikken og Gourmetbryggeriet. Det er med stor tilfredshed, at vi kan byde vores publikum på gode varer til både gane og øregange.

Allthewaytoparis
Som en del af Pumpehusets nye profil har Allthewaytoparis haft ansvaret for at skabe Pumpehuset’s grafiske identitet.

Københavns Kommune

Oncotype

Pernodricard danmark

British American Tobaco

Theobrands

Anton saft

Pumpehuset oprindelse

Pumpehuset er oprindelige et gammelt vandværk i København det opstod i 1853 da københavnerne kom med et krav til rent drikkevand.
I august 1853 blev der vedtaget i rigsdagen den lov der formelt muliggjorde anlæggelsen af det første vandværk i København. Hovedfunktionen af det nye vandværk skulle være at pumpe det vand som ledtes fra byens to vandreservoirer Sankt Jørgens sø og Damhussøen, ind i byens ledningsnet. Så der var tale om en pumpestation. Vandværket blev bygget i 1857 samtidig med man nedrev Vesterport. I 1859 d. 9. august tog man det nye værk i brug.

Pumperne i vandværket havde det svært og kunne ikke følge med ubygningen af byen, så i 1956 blev der på det højre liggende område ved Gladsaxe anlagt nogle store bassiner, samtidig med man byggede et kæmpe vandtårn, herefter skulle man kun pumpe vandet op i det store tårn og tyngdekraften ville gøre resten af arbejdet med at presse vandet ud til de små pumper der efterhånden var i alle husholdninger i københavnsområdet. Da der nu ikke længere var brug for det gamle vandværk lukkede det i 1976. Overborgmester E. Weidekamp gennemførte i 1987 en plan om at lade vandværkets maskinhus ombygge til spillested. En gennemgribende ombygning af husets indre har givet et koncertsted i særklasse, i 1988 åbner pumpehuset, så i dag strømmer der musik ud til københavnerne og ikke vand.

Historien om vandet omkring Pumpehuset

Det føles som en helt naturlig ting at vandet bare kommer når der åbnes for vandhanen. Sådan har det ikke altid været i København.
Her en historie om en tid, dens mennesker og dens vand.

Lidt historie om vandet

Det siger sig selv, at de tre søer i byens umiddelbare nærhed spillede en stor rolle ved vandforsyningen til København, eller rettere de to, da Sankt Jørgens Sø, der i starten af 1900 tallet var byens vandbeholder, lå lavere end de andre søer og var kun til nytte for befæstningen af byen, da voldgraven fyldtes fra søerne.
De var forbundet via vandledninger fra Peblingesø og Sortedam, af hvilke den sidste gik videre til Rosenborg, hvor der var en vandkunst.
I 1609 førtes vand fra Vestergraven, den vestlige del af stadsgraven i trærender gennem Vesterport og Vestergade til Gammeltorv og herfra videre til Amagertorv.
I 1618 blev der så lagt nye render direkte ud til Peblingesøen. De to render lå en tid ved siden af hinanden og kaldes henholdsvis for ”det lille og det store pumpevand.”
Det såkaldte pumpevand kunne dog, hvor nødig man end i sin tid drak vand ukogt, umulig være godt; det var sikkert ikke tilstede i tilstrækkelig mængde, efter det jo først og fremmest kom an på at holde vandstanden i bygravene tilstrækkelig højt for forsvaret af byen.
Man havde derfor allerede i 1580 ført ”Springvand ” ind i byen, det vil sige: Vand fra længere bortliggende høje steder, som ved det naturlige tryk kunne ”springe”.
Byens første vandledning af denne art blev ført fra Lundehussøen eller Emdrup sø til søerne, og det varede ikke længe, før dette vand lagdes ind i en del private ejendomme. I Christian den Fjerdes tid kom der uorden i ledningsførelsen og nu var der andre planer for forsyningen.
Forstanderen ved Vartou, Mogens Bertelsen, kaldet ”Dalin”, havde studeret i Padua og Wittenberg og på grund af sine kundskaber i fysik og matematik ansås for en troldmand, foreslog at lede vandet fra Lyngby Sø til Sortedam; senere undersøgte han muligheden af at lede Furesøens vand gennem Bagsværd Sø, Lyngby Sø, Ibstrup (Jægersborg) Sø, Gentofte Sø, Emdrup Sø og endelig gennem København i en lukket rende, der skulle udmunde i havnen ved en mølle, hvor han foreslog de tre ferskvandssøer: Sankt Jørgenssø, Peblinge Sø og Sortedam udgravede til Sundet og omdannede til et storartet havnebassin.
Der blev dog intet af disse ideer, men i 1626 fik byen igen ” rindendes og springendes Vand Aaret continuerlig igjennem, Vinter og Sommer”, idet 50 professorer og borgere i Vor Frue Sogn med kansleren Christian Friis i spidsen trådte sammen i et interesseselskab og fik tilladelse til at lede vand fra Emdrup Sø langs Kongevejen gennem volden og nedlagt i render i gaderne under brolægningen. Dette vandkompagni fik navnet Universitetets eller Nørre Springvands Kompagni, fordi det forsynede Nørrekvarteret.
Fire år efter dannedes et nyt vandkompagni, bestående af 60 interessenter i Helligaands og Sankt Nikolai Sogne og med tre borgmestre i spidsen, som ligeledes lagde render fra Emdrup Sø, men til Gammeltorv og Amagertorv, hvorfra vandet førtes videre til interessenternes gårde.
Forsyningen med vand skete, dels gennem trærender fra Peblingesøen, det såkaldte pumpevand, dels ved ledninger fra fjernere liggende søer, navnlig fra Emdrup Sø, det såkaldte Springvand.
Springvandsforsyningen havde det med at udeblive et par gange om året, såvel i stærk frost som i stærk hede. Det var derfor stærkt ildelugtende og farligt at nyde.
For Pumpevandets vedkommende var forholdet endnu værre.
At springvandet i kvalitet langt overgik pumpevandet, fremgår af den hurtighed, hvormed disse kompagnier fulgte efter hinanden, ligesom den omstændighed, at kongen også lod anlægge private render til Rosenborg fra Emdrup Sø, for Frederik den Tredje førte renderne til slottet, og det blev forskellige gange som en overordentlig gunstbevisning tilstået en og anden privatmand at forsyne sin ejendom fra den kongelige vandledning.
Byen havde således formentlig sin vandforsyning fra Emdrup Sø og Peblingesøen, men den havde fra Arilds tid et stort antal offentlige og private brønde, der kom til gode under vanskelige forhold, således i de to belejringer i 1535 – 36 og 1658 – 59.
I 1667 var der 24 offentlige brønde, men de fleste var i en elendig stand.
Et trætag var i reglen anbragt over dem, vandet blev trukket op i spande ved hjælp af drejelige håndtag. Der blev klaget over, ”at skarnagtige Mennesker kastede Aadsler og urenlighed i dem”, ligesom det ikke hørte til sjældenhederne, at der fandtes lig af nyfødte børn i dem. I 1668 lukkede man derfor brøndene og med brædder satte pumper i dem, men da pumpestængerne, der var af jern, blev stjålet om natten, navnlig i afsides gader, blev man nødt til at kaste flere til. Af private brønde var der i 1682 ikke mindre end 725 brønde tilbage, hvoraf mange var gode.
Da svenskerne i 1658 overskar samtlige vandledninger, havde man kun brøndene at holde sig til.
Da den første kommission intet udrettede, nedsattes det i 1677 en ny, som navnlig skulle have opmærksomheden henvendt på vandposter og brøndene i gaderne, men heller ikke den rørte sig, før den et årstid efter fik et alvorlig tilhold om at skride til handling og forstærkedes med fire nye medlemmer.
Endelig blev det alvor; en kongelig forordning af august 1679 indsatte en stor og fornem Vanddirektion, hvoraf Ole Rømer var medlem, som skulle have overopsynet med hele vandvæsnet; det befaledes at Pumpevandet ligesom Springvandet skulle inddeles i kompagnier, og alle hovedstadens kirker måtte give et klækkeligt pengebidrag, i alt 2500 Rigsdaler, til den nye ordning.

I 1687 foregik der overordentlig ” store uskikkeligheder ” i Peblingesøen, hvorfra alt pumpevandet kom, at der måtte et skarpt kongeligt forbud til for at standse dem.
Det blev ”strengeligen og alvorligen forbudt at toe Klæder eller Andet, som Urenlighed medfølger ” i den nævnte sø eller
”Feldberederi og Vogne, hvormed Urenlighed føres, at udskylle, eller endog døde bæster deri at kaste, som Vandet ganske skal fordærve og Sygdom foraarsage ”.
For at skylle en vogn i Peblingesøen straffedes ejeren, hvis han selv udførte det, med konfiskation af både vognen og hestene; en kusk eller tjener blev sat i halsjernet første gang, anden gang i jern på Bremerholm. Folk der misbrugte søen, skulle betale 10 rigsdaler i bøde, og folk der vaskede tøj i den, 6 rigsdaler. Politimesteren fik halvdelen af disse bøder, Børnehuset på Christianshavn den anden halvdel.
Hvad vandvæsnet angår, var tilstanden stadig ikke tilfredsstillende trods de af Christian den Femte indførte store forbedringer.
I 1702 klages der over, at drikkevandet, i særdeleshed pumpevandet ikke blot formindskes, med fordærves er ildelugtende med en mudderig og råddent smag. Grunden hertil var, at søerne, navnlig Peblinge– og Sortedamssø, næsten var tilvokset med siv, rør og andre urenheder, hvorfor kongen i 1705 lod befale, at der skulle påbegyndes en oprensning af Sortedamssøen. Det skete fra begge ender på en gang, således at soldater arbejdede ved Nørreports dæmning og bådsmænd ved Østre dæmning. Derved kunne de se og opmuntre hinanden og se hvem der gjorde arbejdet bedst. Da rødder og siv var fjernet begyndte man at fjerne mudderet, men måtte opgive det.
Derefter lå søen hen i en årrække.
I 1725 blev der lagt en fuldstændig plan til søernes udgravning og oprensning.
2000 soldater arbejdede i tre på hinanden somre, og gav søerne deres nuværende form.

Gammeltorvs brønd, det vil sige; det daværende springvand blev i årene omkring 1705 underkastet en kostbar reparation, hvorfor der endnu på dets fod ved siden af Christian den Fjerdes navneciffer med årstallene 1609 og 1634 læses Frederik den Fjerdes med årstallet 1724.

Koleraepidemien

I 1853 blev København hjemsøgt af en koleraepidemi.
Det var både første og sidste gang, byen blev ramt af et omfattende udbrud af denne frygtede sygdom. Epidemien varede godt tre måneder, officielt fra den 12. juni til
1. oktober. I løbet af den tid blev 7.219 kolerasyge anmeldt, og heraf døde 4.737 eller 66 %. Dødeligheden var høj, når man først var smittet. Til gengæld var det en beskeden del af byens samlede befolkning, der blev ramt. Det var mindre end 4 %, men man kunne aldrig vide sig sikker.
Koleraen var en ret ny sygdom, der i begyndelsen af 1800-tallet ”hoppede” til Europa fra Bengalen, hvor den længe havde været kendt. Samtidens læger var ikke klar over, hvad der fremkaldte den. Først i 1883 lykkedes det at påvise koleravibrionen, der kan overleve i vand i nogle uger, men først formerer sig kraftigt nede i det menneskelige tarmsystem, hvis den da ikke forinden er blevet dræbt af mavesyren.
Koleraen i 1853 øgede byens krav til godt drikkevand, og midt under denne asiatiske kolera blev der i august vedtaget, i Rigsdagen, den lov, der formeldt muliggjorde anlæggelsen af det første vandværk i København.

Vandværket bygges

Hovedfunktionen skulle være at pumpe det vand, som ledtes fra byens to vandreservoirer, Sankt Jørgens Sø og Damhussøen, via filtrene ved Sankt Jørgens Sø ind i byens ledningsnet under tryk. Strengt taget var der tale om en pumpestation.

Militæret måtte derfor afstå en spids af Glaciset udfor Helmers Bastion. Det skete dog først i 1857 samtidig med, at man nedrev Vesterport.
Her ville byen oprette sit vandværk der blev taget i brug 1. juli 1859.

Som noget øjensynlig nyt i industribygninger i Danmark anvendtes til dels jern i konstruktionen. Kedelhusets tagværk udførtes i jern formentlig som en sikkerhedsforanstaltning mod brand og eksplosion, medens det i Maskinhuset er af tømmer. Til gengæld bæres maskinhallens indskudte dæk af støbejernsdragere. Det var her man anbragte pumperne og de tre store dampmaskiner à ca. 100 hk. 300 hk er ikke meget i dag, men dengang var det overvældende. Man har anslået, at dampmaskinerne i hovedstadens industri i alt kunne yde omkring 800 hk i 1855.
De tre dampmaskiner var såkaldte Woolfske compound balancemaskiner, hvor dampen under højt tryk først bevægede stemplet i en cylinder og derefter med lavere tryk drev stemplet i den næste. Herfra førtes dampen til kondensatoren, hvor den fortættedes, for ved undertryk at drive endnu et stempel. Alt sammen for at kunne udnytte dampen og dermed energien mest muligt. For at kunne håndtere de vældige maskindele under reparationer var der placeret en skinnekørende kranbjælke under taget. Maskiner og bygninger gik således op i en højere enhed.
Øst for den sydlige Sankt Jørgenssø anlagdes et sandfilteranlæg efter engelsk stil for at rense vandet, og herfra førtes en ledning til vandværkets maskinhus og pumpeanlæg ved det nuværende Axeltorv.

Bygningerne på Axeltorv var indtil slutningen af 1990-erne hovedsæde for vandforsyningens administration. Maskinanlæget blev, som foreslået af Simpson samlet i en enkelt bygning og der anskaffedes ikke corniske maskiner. Men 3 Strk. Woolfske høj- og lavtryks balancemaskiner af en type med enkelt sugende og dobbelt trykkende pumper. Hver maskine kunne oppumpe 2500 Tdr. vand pr. time.
I foråret 1858 kunne det nye anlæg tages i brug. Det skete dog ikke, da vandforrådene i byens vandbeholdere på grund af usædvanlig ringe nedbør i den forudgående vinter var meget små og man frygtede, at vandforbruget fra det nye værk skulle blive væsentlig større end under den ældre vandforsyning. I 1859 var forholdene en lang tid af året noget lignende, og først den 9. august turde man tage det nye værk i brug.
I Stadens regnskab for sidstnævnte år står
Vandværkets anlægskapital opført med 1 729 063 rigsdaler og 61 skilling.

p=. Maskinhallen med pumperne

Vandværkets udvikling

Som ovenfor meddelt blev tanken om at begynde driften af det nye vandværksanlæg allerede i foråret 1858 opgivet, og først i begyndelsen af august toges det nye vandværk i regelmæssig drift. Men værket kunne ikke følge med det store forbrug og byen truedes stadig af vandmangel, således at man allerede samme år tænkte på muligheden for en udvidelse af anlægget. Det gjorde man noget ved i 1889 hvor det nu var nødvendig på grund af det voksende forbrug, at handle hurtigt på en udvidelse. Tilførelsen af vandet var blevet så ringe at man måtte stoppe pumperne mellem klokken 23 om aften til klokken 5 dagen derpå.
I 1884 nedrev man en del af arbejderboligerne for en udvidelse af maskinhuset samt en afkortning af den tidligere inspektørbolig. Derefter påbegyndtes en udvidelse.

Der opsættes yderligere pumper i maskinhuset så vandforsyningen stadig kan følge med den stigende vandefterspørgelse.
Området hvor vandværket var anlagt på lå ved stadsgraven var stadig et yndet udflugtsmål for københavnerne, der ude på den anden side af voldene med Ørstedparken og Aborreparken.
Aborreparken var anlagt i midten af 1880erne et udkast fra landskabsgartner Flindt. I princippet adskilte parken sig ikke fra Ørstedsparken. Det var en såkaldt spadserepark, hvor græsset ikke måtte betrædes. Meningen var at man skulle sidde på bænkene eller gå på de indrettede stier.

Da planerne om at Københavns nye Hovedbanegård og den nye Boulevardbane til Østerport Station havde taget form omkring 1908, kom den lille Aborrepark i vejen for disse. Man ville gennemskære parken i to meget små dele, så men opgav den og i 1910 opførte Ulrik Plesner efter en konkurrence de konservatives studenters 6.000 m2 store højborg på resterne af Aborreparkens sø. Derefter beslaglagde Revisions-og Forvaltningsinstituttet resten af Aborreparken.

Det var lidt om området hvori vandværket ligger. Byen var stadig under udvikling og befolkningen med dens industri voksede, og det gjorde behovet for vand også. Så der skulle igen bygges på den lille grund ved Stadsgraven. Vi er kommet til starten af det 1900 århundrede.

Nu efter nedlæggelsen af Aborreparken blev der bygget omkring vandværket, det i sin tid blev lagt på et øde sted udenfor volden. Nu skød de ene store bygningsværk op efter det andet. Der blev trangt på den lille plads. Man skulle bruge en administrationsbygning mere og i 1920erne blev der tilført endnu lav bygning mod Studenterforeningens bygning.

HVAD MED VANDET?

Vandet blev som tidligere anført hentet fra de søer der lå nord for hovedstaden. Herfra blev de ledt, gennem grøfter og render ind til Peblinge- og Sankt Jørgens Søer. På Gammel Kongevej hvor Planetariet i dag ligger, lå der før et Saltlager hvorfra de store saltfilter hvorigennem vandet blev ledt, fik sit salt fra.
Fra disse filtre blev vandet ledt over i brøndene under maskinhuset, hvorfra det med hjælp af de store pumper blev ledt ind i København.
Det var et stort arbejde at opretholde det store tryk på vandledningerne som det krævede med den udbygning af byen.
Pumperne havde det svært og kunne ikke følge med. Så i 1956 blev der på det højere liggende område ved Gladsaxe anlagt nogle store bassiner samtidig med at man byggede et kæmpe vandtårn.
Herefter skulle man kun pumpe vandet op i det store tårn, og tyngdekraften ville gøre resten af arbejdet med at presse vandet ud til de små pumper der efterhånden var i alle husholdninger i københavnsområdet. Det lettede trykket for pumperne i maskinhuset og aktiviteten for pumperne dalede. Der var ikke meget at gøre nu.
Det sidste pust fra pumperne i vandværket kom i form af damp der blev afgivet i slutningen af 1976 til den daværende badeanstalt der lå lige overfor vandværket.

HVAD MED BYGNINGERNE?

I august 1859 tages det nye vandværk der var udarbejdet af L.A. Colding og opført af Cochrane & Co. Det viste sig at, sikkert allerede fra starten at være lidt for lille.
Hvad maskinrummet angår, kan man i det nuværende Pumpehus tydelig se på det udvendige murværk at man byggede i en anden stil i midten af 1800tallet. Man kan fornemme den trange plads hvis man begiver sig ind i baren i stueetagen. Så stor, eller måske, så små var forholdene i det første maskinhus hvor pumperne stod.
Ved udbygningen i 1884 kom resten af huset til. Man kan udvendig se at byggestilen er en anden. For enden af maskinhuset kan man se forandringen på inspektørboligen, her sidder husets karnap ikke i midten af bygningen, som sådan en skal, men ret akavet. Så kom 1900tallet og de store forandringer omkring vandværket.
Den firkantet skorsten blev rund og en administrations bygning blev tilføjet.

Herefter fungerede vandværket i nogle årtier herefter, men kravet på vand var stor, og selvom de fleste bygninger havde fået installeret små hjælpepumper kunne pumperne i maskinhuset ikke følge med. Man kørte ”på pumperne”.

Det lille område med det forældede vandværk har fristet til mange nye planer. I 1985 ville arkitekterne Bent Severin og Arne Meldgaard gerne opføre et internationalt
15-etages højhotel til 600 millioner kroner. Daværende Overborgmester E. Weidekamp sagde nej. Han gennemførte sin egen plan i 1987 om at lade vandværkets maskinhus ombygge til spillested for rytmisk musik for afløsning af det nedrevne ”Saltlager” ved Sankt Jørgens Sø. Snakken har gennem tiden gået med om at frede det gamle, teknisk set interessante værk, men grunden er stadig meget kostbar.

HVAD NU?

Maskinerne i Pumpehuset er i dag fjernet, men én af dem fra 1857 er heldigvis bevaret i Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Selv om bygningerne i tidens løb er blevet ændret, og flere er kommet til, kan man endnu få et ganske godt indtryk af dette enestående anlæg. Vandværket er et af de ganske få industrielle anlæg fra midten af 1800- tallet, som eksisterer i København, og tillige et symbol på de vældige kræfter, der i de følgende år omformede byen radikalt.

Da København i 1986 skulle finde en erstatning for det populære spillested ”Saltlageret”, faldt valget på det gamle maskinhus på vandværkets grund, og Pumpehuset var født. En gennemgribende ombygning af husets indre har givet et koncertsted i særklasse. Så i dag strømmer der musik ud til københavnerne og ikke vand. I September 1987 åbnede Pumpehuset. Det var en åbningsfest der strakte sig over 3 dage med fri adgang. Og publikum tog stedet til sig.
På scenen stod bl. a. : The Poets og Miss B. Haven, datidens store danske navne.
Der skulle imidlertid lige justeres ved akustikken, så de næste tre måneder blev brugt på en forbedring af lydforholdene. Den 1. januar 1988 åbnede Pumpehuset.
Som et af byens største og mest anerkendte spillesteder præsenterer Pumpehuset store og mellemstore danske og udenlandske navne. Stedets fleksibilitet giver også mulighed for at mindre bands kan give deres bidrag ved musikpumperne.
Herigennem medvirker det gamle vandværk til at gøde underskoven i den københavnske underskov.

Der er stadig gang i et før så hensygnende område. Forskellige firmaer har efter at Københavns Energi har forladt stedet lejet sig ind i bygningerne og hver weekend er der fest, farver og glade mennesker ikke kun i Pumpehuset, men det gamle keddelhus har også fået nyt liv med ”_Zum Biergarden_”.

På en stille sommerdag, kan man dog stadig sidde på en bænk i resterne af Aborreparken, bag revisionsfirmaets bygning og foran arbejderbygningen, nyde varmen af solen og duften af blomsterne, der i den frodige jord står i en tyk vegetation og i fuld flor om sommeren, og drømme sig tilbage til tiden hvor der lød skvulpende bølgekluk fra små krusningerne på overfladen i søen og ikke som i dag den evige lyd af den pulserende trafik der nu omgiver området.

Opsummering

1853 Planerne om et vandværk sættes i gang efter ”Den Store Koleraepidemi”
1856 Vandværksbygning påbegyndes
1884 Den første udvidelse foretages
1914 Den næste udvidelse foretages
1956 Vandet flyttes til Gladsaxe
1966 Vandet lukkes
1976 Den sidste damp slukkes
1988 Pumpehuset åbnes som musiksted
2009 Vandværksgrunden lever i bedste velgående 150 år efter åbningen den 9. August 1859

Kontakt PUMPEHUSET

Booking

Artist booking
Uffe Savery
us@pumpehuset.dk

Venue Booking
Lærke Hein
lh@pumpehuset.dk

Velkommen til Rabal i Pumpehuset!

På Rabals hjemmeside rabal.pumpehuset.dk siden finder du al info om Pumpehusets klub til børn i alle aldre: Rabal.
Kig ind uanset om du er forældre, skole, institution eller bare almindelig interesseret.
Vi glæder os frygteligt til at se jer i Pumpehuset.

Rabal er gang i gaden, smæk på sanserne, plads til fordybelse og forunderlige indslag. Og så er Rabal navnet på Pumpehusets nyeste beboer – slangen Rabal, der har maven fuld af musik og gøgl – masser af musik og gøgl.

I 2010 bevæger slangen Rabal sig rundt i Pumpehuset og afholder 33 børnearrangementer inden for en bred vifte af kultur og musikgenrer til alle aldersgrupper.

Til hverdagsarrangementerne har vi specialpriser til skoler og institutioner.

Besøg RABALs hjemmeside her:
rabal.pumpehuset.dk