FAQ betyder frequently asked questions, som oversat betyder ofte stillede spørgsmål
Vi modtager en hel del spørgsmål fra vores nysgerrige gæster. Her er nogle af dem.
Vi modtager en hel del spørgsmål fra vores nysgerrige gæster. Her er nogle af dem.
Onsdag den 24. februar 2021.
Myndighederne har fra onsdag den 24. februar 2021 forlænget nedlukning af landet frem til og med den 5. april 2021. Det indebærer alle Pumpehusets aktiviteter i førnævnte periode. Har du købt billet til en af de berørte koncerter, modtager du direkte besked fra billetudbyderen om nye dato for koncerten eller aflysning. Hav venligst tålmodighed, da der kan gå lidt tid, før du modtager besked, hvis du har billet til en af de berørte koncerter.
Desuden er alle medarbejdere hjemsendt, hvorfor du må forvente lang svartid, hvis du kontakter os i nedlukningsperioden.
Ja. Når du ikke sidder ned, skal du bære mundbind i Pumpehuset. Det betyder, at du skal have mundbind eller visir på, når du ankommer, finder et sted at sidde, går i baren eller på toilettet.
Det har desværre ikke været muligt at etablere handicapfaciliteter i Pumpehuset, da vi på grund af husets fredningsstatus ikke kan foretage store renoveringer.
Hvis koncerten ikke er udsolgt, kan man købe billet i døren. Det er altså et aktivt valg, om man tør vente. Pumpehuset kan ikke lægge billetter til side, ligesom der heller ikke sælges billetter fra Pumpehuset i hverdagene. Der bliver fortsat tillagt et billetgebyr ved køb i døren svarende til billetudbyderens gebyr.
Til koncerter, hvor dørene åbnes mellem 19.00 – 21.00, er der ingen aldersgrænse, men vi anbefaler at du følges med en voksen, hvis du er under 15 år.
Til natkoncerter, hvor dørene åbnes mellem 21.00 – 23.00, er aldersgrænsen 18 år.
40 % af Pumpehuset arrangementer laver vi med vækstlagsarrangører – altså koncertarrangører, som ikke laver koncerter på fuldtid. Der er både arrangører der laver fem koncerter i Pumpehuset om året, og arrangører som kun laver én specifikt koncert med deres eget band. Vi går altså meget op i, at skabe rammerne for arrangørvækstlaget.
Når du som band skriver til os med forslaget om at booke dig og dine kollegaer, bør du derfor være opmærksomme på vores samarbejdsmodel. Vi går nemlig meget op i, at det skal være en fantastisk og sjov oplevelse, at spille i Pumpehuset. Det er ikke sjovt, at spille selv den bedste musik, foran blot en håndfuld mennesker.
At sende et downloadlink til EP’en, samt ekstensive beskrivelser af bandets sammensætning, historik samt deltagelsen i Karrierekanonen og et par episke optrædende på Tjilipop og Drop Inn (begge fantastiske steder) er derfor ikke vejen frem. Altsammen er helt awesome, og vi kommer der tit – men I er ikke alene og det er ikke kvalitetsstemplet i sig selv.
Pumpehuset er et spillested, hvor det ikke giver mening at holde åbent for under 100 mennesker. Vi promoter 200 shows om året, så der skal være fælles kræfter i en koncert. Der skal arbejdes benhårdt, dedikeret og ikke mindst struktureret, for at sikre en god og succesfuld aften.
Vi vil derfor hellere høre om jeres fanbase, jeres publikummer, jeres aktive arbejde for at bygge et follow og jeres konkrete idéer til at gøre dette show unikt og velbesøgt. Herunder gerne hvilke andre bands I vil slå jer sammen med, hvilke kommunikationskanaler I bruger osv. Tænk lidt over dét, og gem så standardpressemeddelsen af vejen.
Er du repræsentant for et jamband (som er helt cool!) så skal du klikke her.
Vi glæder os rigtig meget til at gøre fra dig!
På den enkelte koncertomtale skriver vi altid, hvornår dørene åbner, samt hvornår det første band går på. Men de fleste koncertaftener forløber normalt således: Dørene åbner kl. 20.00 – support spiller kl. 21.00 – hovednavn går på kl. 22.00.
Ja. Som udgangspunkt holder vi åbent lige så længe, der er gang i baren. Hvis der er stemning for efterfest, kører vi indtil sidste gæst segner.
600 i Kransalen, som er den store sal på første sal. 400 i Sort Sal, som er den mindre mere intime sal i stueetagen
Ja, du er velkommen til at ringe på +45 33 93 19 60.
Yes – just go to this page
Nej, Pumpehusets plads er kun for cykler, koncertgæster på gåben (og tourbusser). Den skal være ryddet, da det er brandveje. Der er nogle pladser på Studiestræde, men der er rift om dem. Vi anbefaler dog, at du tager cykel, bus eller tog, de kører også nærmest lige til døren, og så kan du jo med god samvittighed købe en ekstra øl i baren.
– Ja, som udgangspunkt skal man være over 18. Hvis der gælder andre regler til et specifikt event, vil det stå skrevet på eventsiden.
Jada. Vi har tilmed to versioner. Enten afleverer du dit tøj til de søde værtinder, som så hænger det op – det koster 20 kr. Eller også smider du selv dit tøj ind i et af vores skabe – det koster en 10’er – og så kan du ellers proppe skabet så meget, som du har lyst til.
Lille fadøl 30 kr. / Stor fadøl 40 kr.
Vi har bygget den sejeste rygeterrasse. Du kan ikke undgå at se den, når du ankommer, da den er placeret oven på entrérummet. Den er dejligt kølende om sommeren og vil være behageligt opvarmet, når det bliver koldere. Vi har selvfølgelig placeret en bar derude også, så du ikke skal tørste!
NB! Pga. nedjustering af kapaciteten ifm corona foregår rygning udenfor.
Jada, du er altid velkommen til at fotografere med din telefon eller med et normalt lommekamera. De store professionelle kameraer er dog forbeholdt pressefotografer og lignende.
Ofte ja. Og hvis dette er planlagt, vil det altid stå på koncertsiden.