PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Larry June

Larry June tager sit tilbagelænede flow med til Pumpehuset til oktober

Larry June får de simple nydelser i livet til at lyde luksuriøse. Penge og damer lever i hans tekster, men det gør hverdagstingene også, såsom at tage en tur ud at handle på det lokale madmarked, at lave smoothies i sit køkken og at vande planterne i stuen. Han er nede på jorden, mere end din sædvanlige rapstjerne. Han voksede op i både San Francisco og Atlanta og absorberede det bedste fra begge verdener. Han har fået sit ”game” fra San Francisco og sin ”sovs” fra Syden. Det er denne varme kombination, der adskiller Larry June, aka. Uncle Larry, fra andre rappere.

Uncle Larry er en hustler. Bare i 2020 udgav han fire albums. 2021-albummet ’Orange Print’ landede på Billboards Heatseaker albumliste og gik #1 på deres Next Big Sound Chart. Samtidig tog han ud på en udsolgt headlinetour rundt i USA og spillede på festivaler som Broccoli City, Made In America, LollaPalooza, Dreamville Fest, Rolling Loud, m.fl. Det efterfølgende album ’Spaceships On The Blade’ fra 2022 fik massiv anmelderros og landede på Billboards Best Rap Albums of the Year-liste samt Rolling Stones Best Music of 2022-liste.

Nu er Larry June igen albumaktuel, da han for nyligt udgav ’The Great Escape’, som er et collab-album i samarbejde med den legendariske producer The Alchemist. I den forbindelse annoncerer Larry June en omfattende verdenstour, der bringer ham forbi Pumpehuset til oktober. Good job Larry!

 

Søndag
8. okt 2023
dørene åbner
19:00
Showet starter
20:00
Pris inkl. gebyr
295 Kr.
?>