Den britiske singer-songwriter Zak Abel gæster Pumpehuset 5. november 2023
Zak Abel er en britisk kunstner, der brød igennem efter at havde været med som gæstevokal på Gorgon Citys UK Top-20 hitsingle 'Unmissable'.
Zak begyndte at skrive sine egne sange og uploade dem på YouTube som 14-årig. Dette førte til at han mødte den indflydelsesrige musikproducer, Joker, og underskrev en pladekontrakt i 2014. Zak og Joker udgav en EP med fire sange i 2015. Kort efter udgav Zak sit soloprojekt "One Hand On The Future", hvor han samarbejdede med Tom Misch på ’’Beautiful Escape’’ og Kaytranada på ’’Say Sumthin’’.
De tidlige samarbejder gav Zak blod på tanden som sangskriver, hvilket førte til udgivelsen af hans debutalbum ’’Only When We're Naked’’ i 2017. Hans kreative sangskrivning medvirkede også til, at han fik muligheden for om at skrive hits for store kunstnere som Kygo, Avicii, R3hab & ZAYN, samt Paloma Faith & John Legend.
Med sin kombination af en dyb vokal og frisk R&B-inspireret pop, udgav han i 2021 singlen ”Be Kind”. Sangen ramte Air Play-hitlisterne i flere europæiske lande og nåede helt op i top-30 i USA. Den har været afgørende for retningen på Zaks kommende andet album, hvor han taler åbent omkring emner som psykisk helbred og kanaliserer temaer om identitet og mentale kampe ind i sine tekster.