PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Yung Gravy

Til november bringer Yung Gravy endnu en gang sovsen tilbage til Pumpehuset, hvor han tidligere har sørget for en massiv feststemning!

Der kan ikke være særlig mange andre rappere, der sammenligner sig med den amerikanske madmor Martha Stewart og som blærer sig med at feste med sin mor, mens de topper det op med diskussioner om sine senest aktiehandelsstrategier. Hiphopverdenen havde aldrig set nogen ligesom Yung Gravy, da han kom frem i slutningen af 10’erne.

Iført solbriller, guldkæde, de hvideste tænder og latterligt fedt tøj blev den Minnesota-fødte rapper Yung Gravy til et fænomen med mere end 1 milliard streams, platinplader, udsolgte turnéer (der også tidligere har ramt et udsolgt Pumpehuset) og en unik persona. Med sin kombination af old school samples, humoristisk lyrik og generelle mad-fetiches, er Yung Gravy en af nyere tids mest forfriskende artister på den amerikanske hiphop-scene.

Siden 2018 har Yung Gravy lagt lag på lag af sin succes, hvilket startede med hits som ”Mr. Clean" og “1 Thot 2 Thot Red Thot Blue Thot.” Siden har Yung Gravy fortsat med at videreudvikle sin lyd og stil, og på hans seneste single, ”Clementine”, har han taget country-lyden til sig med et tungt underlæggende 808-beat tilsat hans signatur af glimt i øjet. 

Til november vender Yung Gravy tilbage til Pumpehuset, hvor han har givet koncert og festet med publikum hele tre gange tidligere. Mon ikke det bliver endnu en banger af en fest i sovset ind i Yung Gravys episke univers.

Søndag
10. nov 2024
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris inkl. gebyr
265 Kr.
?>