Et af Danmarks største boyband er tilbage på landevejen efter fem års pause!
For et lille års tid siden mødtes de fire bandmedlemmer, Lauritz, Stefan, Jonas og Pelle, i studiet efter en længere pause. De havde alle savnet at spille numre, der efterhånden roligt kan kaldes store hits. Numre som "Sommer", "Bedre End Din Ex", "Fucking Smuk" og ikke mindst "Koldt Udenfor".
De fire drenge oplevede i studiet en begejstring for at spille sammen igen, og det resulterede også – om end uventet og uopfordret - i en fornyet energi til at give sig i kast med ny musik. Til oktober genbesøger de København og Aarhus, når de spiller to koncerter. Nostalgien og fornyelsen bliver forenet og fremført af de fire drenge, som du måske har glemt, du har savnet.