PUMPEHUSET og All Things Live Præsenterer
Laibach
DJ Brain

Provokatører og systemkritikere: Kultbandet Laibach kommer til Danmark

De slovenske avantgarde-kunstnere, der blandt andet har inspireret verdensnavne som Rammstein, rammer Pumpehuset i København fredag 17. maj på deres kommende Opus Dei-tour.

Slovenske Laibach kan kun beskrives som vaskeægte industrial-pionerer. Gennem en imponerende række af album har Laibach stort set modsat sig ethvert forsøg på at indfange deres musik inden for en almindelig genredefinition. I stedet har de konstant udviklet deres musikalske udtryk, og bevæget sig mellem genrer som industrial, avantgarde og synth – hvilket har givet inspiration til bands som Rammstein.

Laibachs banebrydende eksperimentalalbum ’Opus Dei’ fra 1987, som indeholder ikoniske sange som ’Life is Life’, ’Leben heißt Leben’ og ’Geburt einer Nation’, bliver nu endelig remastered og genudgivet på både vinyl og CD til maj 2024. Ud over Opus Dei-materialet vil bandet optræde med kendte sange fra deres katalog, der stammer fra tiden før Opus Dei - og der vil også være nogle nye overraskelser på programmet.

Lige fra begyndelsen har Laibach etableret sig som systemkritikere og provokatører, hvilket har draget bandet ind i utallige kontroverser. Dette kulminerede endda i et forbud i det daværende Jugoslavien efter et skelsættende interview i TV-programmet Tednik. Det har dog ikke forhindret bandet i at drage ud i Europa på deres Opus Dei-tour næste år, som ligeledes kommer forbi Danmark.

Sidst Laibach gæstede Danmark, høstede det roser hos blandt andre GFR, som noterede sig: ”Jeg fik set giraffen, jeg fik en spændende kunstnerisk og musikalsk oplevelse. Og jeg blev provokeret og udfordret.” Den forestående tour bliver ingen undtagelse, hvor publikum kan forvente det uventede, når Laibach indtager Pumpehuset til maj.

Fredag
17. maj 2024
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
360 Kr.
DJ Brain
DJ Brain fra eventarrangøren Club Braincorp vil spille et DJ sæt inden Laibach koncerten i Pumpehuset. Sætte vil bl.a. byde på en masse Industrial/EBM, Dark Electro o.lign. og du kan forvente at høre bands som Cyberaktif, Frontline Assembly, Front 242, Skinny Puppy, Nitzer EBB, Einstürzende Neubauten, Orphx, Cabaret Voltaire, Die Krupps, Statiqbloom m.fl.

DJ Brain har har tidligere spillet i Pumpehuset samt på diverse spillesteder i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Holland og England.
Placeholder image
?>