PUMPEHUSET og Smash!Bang!Pow! Præsenterer
Gregory Alan Isakov
Efterfest DJ: Carl Coleman

Gregory Alan Isakov spiller gribende folk-hymner i Pumpehuset

Efter en smuk koncert i DR Koncerthusets Studie 2 sidste år vender den formidable singer/songwriter tilbage til Danmark, når han den 7. december giver koncert i Pumpehuset med sangene fra sit nye album.

”En melodisk og smuk aften” med ”indie-folk-rock fra øverste hylde” skrev GAFFA, da Gregory Alan Isakov i 2022 gav en gribende og intim koncert i DR Koncerthusets Studie 2.

Den formidable sanger og sangskriver, der er født i Sydafrika og bosat i USA, er da også i besiddelse af et usædvanligt musikalsk talent. Hans smukke folk-klingende melodier og stærke lyriske tekster er inspireret af giganter som Leonard Cohen og Bruce Springsteen, men Gregory Alan Isakov har sin helt egen unikke stemme og tone.

Gregory Alan Isakov debuterede i 2003 med det selvudgivne album ”Rust Colored Stones”, og på samme vis udgav han flere album de følgende år, indtil han i 2013 startede pladeselskabet Suitcase Town Music, hvis første udgivelse var hans femte langspiller, ”The Weatherman” – og han udgiver fortsat sin musik herigennem.

Trods sin insisteren på at gøre tingene på sin egen måde har Gregory Alan Isakov skabt en succesfuld karriere med masser af anerkendelse og international opmærksomhed. Mest markant var det, da hans album ”Evening Machine” i 2019 blev Grammy-nomineret for ”Best Folk Album” – men generelt er han et populært og elsket koncertnavn, der har turneret flittigt i især USA og Europa.

Den 18. august er han klar med det nye album ”Appaloosa Bones”, hvorfra den smukke single ”The Fall” allerede er ude. Og den 7. december er han klar til at præsentere de nye numre for sine danske fans, når han giver koncert herhjemme i Pumpehusets stemningsfulde rammer.

Torsdag
7. dec 2023
dørene åbner
20:00
Showet starter
21:00
Pris inkl. gebyr
285 Kr.
Efterfest DJ:
Carl Coleman
Carl Coleman er en australsk singer-songwriter nu med base i København. Han er frontmand i det anerkendte indieprojekt Palace Winter, Coleman ankommer med sit første værk

under sit eget navn, hvor han læner sig op af sin baggrund i Americana og traditionel folk. Carl Colemans selvbetitlede debut-EP er ude nu på Midnight Confessions.

Han vil spinne alt fra Creedence til Funkadelic i loungen efter showet.
Placeholder image
?>