PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Offernat + Mouth Wound

Offernat og Mouth Wound spiller koncerter i Byhaven den 4. juli. Som altid er der fri entré, og Byhaven åbner kl. 15.00 - koncerterne starter kl. 19.00. Nørrebro-mestrene i fried chicken, Poulette, serverer mad fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Torsdag
4. jul 2024
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
Offernat
Duokonstellationen Offernat består af Anders Bork (Vokal, Guitar, Bas) og Jonas Bangstrup (Vokal, Trommer, Bas). Som to mennesker, der lever i en hurtigt forandrende verden, er det for Offernat hverdag at håndtere svære følelser. Med en ofte total fremmedgørelse fra en verden domineret af rige, hvide mænd, er det at være menneske ofte akkompagneret af følelser som vrede, melankoli og desperation. Ved at forfølge et ærligt udtryk, bliver disse følelser navigeret i et forsøg på at gøre dem til musik. Deres anden fuldlængde udgivelse, Where Nothing Grows, er netop udkommet gennem Indisciplinarian i marts 2024, og her viser de to medlemmer en stor udvikling i lyd og sangskrivning. Mens der holdes fast i lange, gennemkomponerede sangstrukturer, trækkes der på en række inspirationer fra doom-, sludge, og black metal, som alle mødes og skærer dybere ind til kernen af musikken.

Placeholder image
Mouth Wound
Mouth Wound er soloprojektet af den danske multiinstrumentalist Trine Paaschburg. Hun anvender støj, teksturerede lydlandskaber, repetitive tunge elementer og inddrager live akustisk drone-sampling med udvidede vokalteknikker. Musikken behandler temaer som fysisk/eksistentiel ubehag og søgen efter ro, en udtryksform, der er blevet beskrevet som forførende meditativ, men samtidig masochistisk, når den opleves live.
Placeholder image
?>