PUMPEHUSET og Konkylie Præsenterer
Byhaven: Konkylie Favorites
Shiny Darkly + Yvonnes

Pladeselskabet Konkylie præsenterer Shiny Darkly og Yvonnes, der spiller koncerter i Byhaven den 6. juni. Som altid er der fri entré, og Byhaven åbner kl. 15.00 - koncerterne starter kl. 19.00. Nørrebro-mestrene i fried chicken, Poulette, serverer mad fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Torsdag
6. jun 2024
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
Shiny Darkly
Siden udgivelsen af deres debut-EP i 2012 har danske Shiny Darkly gang på gang skiftet ham. Fra mørk post-punk & drone til elegante og eklektiske genre-eksperimenter på albummet “Bronze” fra 2018, og over til tung alternativ rock, som de udøver i dag. Shiny Darkly består af Mads Lassen (trommer) og Kristoffer Bech (vokal, guitar). De udgav senest EP’en ‘II’ i november 2023. På det seneste har de eksperimenteret med deres live set up, der på den ene side kan bestå af et fuldt line up af musikere, og på den anden som en duo, hvor der dér skabes en særlig intimitet og intensitet når de udfører materialet.
Placeholder image
Yvonnes
Trioen Yvonnes’ post-punk univers hviler på skuldrene af genrens pionerer og rumsterer rundt mellem 90’ernes indie-rock tilsat 10’ernes popenergi. Yvonnes er et lille åndehul midt imellem fortid og fremtid, hvor produktionen og musikken er på en og samme tid udadreagerende og nærværende. Et første møde på Floss blev til et band, samlet midt på Nørrebro, hvor Yvonnes skriver minder og sange sammen. Mens Yvonnes hiver og flår i rocken, formerer deres smukke popmelodier sig imellem støj og distortion, mellem kærlighed og venskab.

Placeholder image
?>