PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Emily Bowen + Lizzie Nielsen

Emily Bowen og Lizzie Nielsen spiller koncerter i Byhaven den 14. august. Som altid er der fri entré, og Byhaven åbner kl. 15.00 - koncerterne starter kl. 19.00. Nørrebro-mestrene i fried chicken, Poulette, serverer mad fra kl. 17.00 og baren bugner naturligvis af lækre Brooklyn-øl, naturvin og cocktails.

Onsdag
14. aug 2024
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
Emily Bowen
Emily Bowens sange er som lydsiden til en coming of age indie-film fra 00’erne, hvor hovedpersonen langsomt, men sikkert vokser og gror i livet, der er alt andet end sort-hvidt. Hun er vokset op nord for København –lige der hvor storby, asfalt og larm bliver brudt af skov, marker og ro. Et spændingsfelt, der ubevidst er krøbet ind under huden på den musiker og sangskriver, hun er blevet. Dualiterne var i spil i de tekster hun dyrkede, når hun lyttede til klassiske storytellere som Joni Mitchell og Dolly Parton, til den sci-fi-litteratur, som blev læst på teenageværelset. Derfor blev hendes egen sangskrivning også ordrig, levende og farverig – et håndholdt, poetisk og distinkt musikalsk univers. Og mens hun kæmpede med ensomheden som et tilbagevendende livsvilkår, blev musikken Emilys indgang til at udforske sig selv som kunstner og det at være et ungt menneske med uendelige sider og nuancer.
Placeholder image
Lizzie Nielsen
Lizzie Nielsen er en skotsk/dansk sanger og sangskriver, som først for nylig har udforsket sine danske rødder. Selvom hendes musikalske referencer er både gamle og nye, føles Lizzies musik tidløs. At høre hendes poetiske, og samtidig jordnære tekster, føles som at lytte til en nær ven, og koblet sammen med et lydunivers der guider dig gennem de skotske bjerge, smelter hendes guitar og enestående vokal sammen ubesværet. På trods af at hun kun har boet i Danmark i to år, fangede Lizzie hurtigt opmærksomheden hos brancheledere, der har taget hende under deres mentorskab.
Placeholder image
?>