De fire skotter med seje bandnavn, We Were Promised Jetpacks, som udgav deres andet album sidste efterår, gæster Pumpehuset d. 26. september.
Sidst spillede de i Danmark var på Loppen, hvor Soundvenue havde en anmelder blandt gæsterne og skrev: ”Indie-skotter er satans charmerende i al deres almindelighed” og roste dem for deres evne til at parre støjguitarer med ”catchy og ølrockende omkvæd”.
WWPJ har fået masser af opmærksomhed fra alle de rigtige musikmedier. Først med udgivelsen af debutalbummet These Four Walls, hvor bandet gang på gang beviste at deres blanding af fængende omkvæd og støjende guitarer holder.
Dernæst på deres seneste album In the Pit of the Stomach (efteråret, 2011). Her cementerede de for alvor deres plads på postpunk-indierockscenen. Albummet blev indspillet i Sigur Rós studier i Island, hvilket gav tid til at arbejde med udtryk og lydtryk,. Resultatet blev et og albummet som endnu engang fornemme anmeldelser musikverdenen over.
Det bliver uden tvivl en af de vildeste koncerter, så glæd dig til at opleve et af Skotlands vigtigste bands lige pt.