We Are Suburban Weekend: Kamma + Soël + DONNA

We Are Suburban holder fest i Byhaven den 26. juli og 27. juli – som sædvanligt er der fri entré. Læs mere om Byhaven her

We are Suburban er et dansk managementselskab, der arbejder med nogle af landets mest fremadstormende artister som bl.a. Elisha, M. Rexen & Rebecca Lou.

26. Juli:
Kamma (Debutkoncert)
Kamma er harmoniske kompositioner og ærlige tekster om at være en ung, følsom kvinde. I Kammas sange samles en skrøbelighed i inderlige øjeblikke, der forsøger at dykke ind under masken og en stærk facade. Under overfladen findes sorg, ærlighed og skrøbelighed, der bindes sammen af stemmer og melodier fra hendes drømme. Kamma udgiver sin debutsingle i efteråret 2019.

Soël (Debutkoncert)
Elektronisk pop-duo bestående af Producer Kasper Welner og frontkvinde Tine Soelberg. Catchy melodier, understøttet af mørke, melankolske synthesizere skaber et kontrastfyldt univers der både fænger men samtidig stiller krav. Til efteråret udgiver duoen deres debutsingle ‘Nevermind’.

Donna
DONNA er en dansk elektronisk-synthpop duo, hvis musikalske stil fusionerer trommemaskiner og arpeggiators med AutoTune, og resultatet er en original, blød lyd. Det er lyden af uforløst forelskelse ved kanten af dansegulvet. Om Ikke at turde kaste sig ud i kærligheden eller kæmpe for den. DONNA beskriver selv deres musik som ‘festsange til helt almindelige mennesker’. De dansable beats bragt til dig af producer Tobias Ingemann kombineret med forsanger Niels Godt’s AutoTunede vokal skaber tilsammen et helt unikt lydunivers.

Christoffer Berg
Bag Christoffer Bergs flamboyante ydre gemmer en stemme så dragende at det Los Angeles baserede musikmagasin Its Not Records beskrev singlen Infiltrator som: “..Raspy vocals and an atmospheric lush arrangement that is reminiscent of when David Bowie was in his hay day.” En sammenligning der skruer forventninger højt op, når han i 2020 sender sit debutalbum på gaden.

Silque
Med debutalbummet Gloria og sidenhen EP’en Red/Blue fra 2018 hvor lead-single ‘Drive’ netop har rundet 1000 afspilninger på P4 har bandet for alvor sat sig selv på det danske musik landkort.
Silque er nu klar til at udbygge deres momentum. Seneste skæring Sometimes When I Look At You It Feels Like Being Punched In The Face (But You Know What? I Really Like That) er en manifestation af Silque’s evner til at kombinere garagerock med elektroniske lydflader og samtidig omfavne den gode melodi. “It’s fast, it’s feverish, it’s sudden, and it’s fun” (BornMusicOnline.UK)
I foråret 2020 er bandet klar med deres 2. fuldlængdes album.

ELISHA
Én ting står lysende klart, så snart man hører Elishas stemme: Elisha er en særegen artist, som besidder et kæmpemæssigt talent, der er sjældent hørt i Danmark. Elisha kommer oprindeligt fra Den Demokratiske Republik Congo, hvor han har tilbragt størstedelen af sin barndom, Som ganske ung teenager flyttede han med sin far til Kenya, hvilket var sidste stop inden han som 15-årig kom til Danmark.
I efteråret 2018 udgav han debut-EP’en ‘Remedy’, hvor både ‘Loyal’ og ‘All Night’ – var store radiohits, og sidstnævnte – førstesinglen ‘All Night’ – blev ligeledes udpeget til Ugens Uundgåelige på P3.
Elisha er klar med ny musik i efteråret 2019.