Den Houston-baserede pop-punk trio Waterparks kommer til Pumpehuset i 2020.
Waterparks startede i 2011 med bandmedlemmerne Awsten Knight, Geoff Wigington og Otto Wood. De er inspireret af bands som blink-182, Fall Out Boy og Saves the Day. Debut-EP’erne ’Airplane Conversations’ og ’Black Light’ udkom i henholdsvis 2012 og 2014, inden de skrev under på en kontrakt med det New Yorker indie-selskabet Equal Vision. Deres førsteEP hos Equal Vision blev ’Cluster’ fra 2016, hvor bandet arbejdede sammen med Benji Madden (Good Charlotte, 5 Seconds of Summer) og Courtney Ballard (5 Seconds of Summer, All Time Low).
Bandets første fuldlængde album ’Double Dare’ landede i 2016 og de vendte tilbage med ’Entertainment’ som var fuldt produceret af Benji Madden hvor singlerne ’Blonde,’ ’Lucky People,’ og ’Not Warriors’ stak ud. Albummet debuterede som #7 på Billboards Top Alternative Albums chart. I starten af 2019 skrev bandet under med Hopeless Records og udgav singlerne ’Turbulent’ og ’Dream Boy’ forud for udgivelsen af deres tredje album ’Fandom’.