WASN’T BORN TO FOLLOW: MIKAL CRONIN + DIRTY BEACHES + more

heldagskoncert i hele Pumpehuset fra 14.00 - 00.00

Wasn’t Born To Follow = Mikal Cronin,  Dirty Beaches, Ducktails og et endnu hemmeligt amerikansk special guest band, Emma Acs, Lower og Nobody

Tre af den alternative rocks skarpeste udenlandske navne besøger Pumpehuset den 11. august, når Smash!Bang!Pow! afrunder sommerens festivaler og kickstarter efterårets koncertsæson med Wasn’t Born To Follow – en hel dag med koncerter i Pumpehuet. Tre danske favoritter fuldender programmet.

Øverst på plakaten til Smash!Bang!Pow!s heldagskoncert Wasn’t Born To Follow finder vi amerikanske Mikal Cronin, Ducktails, canadiske Dirty Beaches og et endnu hemmeligt amerikansk special guest band. Lige under står danske Emma Acs, Lower og Nobody klar.

Det store line-up tager både Pumpehusets store sal, lille sal og udendørsscene i brug, og opfordrer publikum til at gå fra den ene koncert til den anden og få sommerens sidste festivalfornemmelse.

OBS: De tre udendørs koncerter er gratis. Du kan se det fulde koncertprogram i galleriet til højre.

Alle de tre udenlandske navne er i den mere hårdtslående ende af den alternative rocks spektrum. Og dog. Tidligere i år overraskede Mikal Cronin med MCll, hans andet album udgivet i eget navn, som viste en mere sødmefuld og strandpoppet side af Ty Segalls gamle legekammerat. Men Cronins udgangspunkt i den californiske garagerock er bevaret i pladens fuzzy guitarlyd, og Cronins koncert på Pop Revo i maj begejstrede stort, hvor Gaffa kvitterede med 5/6 stjerner.

Koncerten til Wasn’t Born To Follow bliver Mikal Cronins første øst for Storebælt siden hans fremragende koncert på sidste års Roskilde Festival.

Alex Zhang Huntai, bedre kendt som Dirty Beaches, slog for alvor igennem da pladeselskabet Zoo Music tog ham til sig med udgivelsen af gennembruddet ‘Badlands’ i 2011. Siden da har Dirty Beaches blandt andet udgivet soundtracket til filmen Waterpark, men i år er han atter højaktuel ved udgivelsen af dobbelt-LP’en ‘Drifters/Love is the Devil’, der udkom i maj. Pladen emmer af den nomadiske livsstil Huntai har lagt for dagen, da han har rejst fra by til by i kølvandet på opbruddet med sin daværende kæreste – alt sammen mens musik og lyrik sender varme tanker til alt fra Suicide til Charles Bukowski.

Dirty Beaches spillede senest i Danmark på et udsolgt Stengade 30 i 2012, så koncerten til Wasn’t Born To Follow bliver Dirty Beaches første i Danmark med det nye værk.

Ducktails – yderligere info følger.

Emma Acs udgav i 2011 det syrede og smittende debutalbummet ‘Champagne’ og er så småt klar til at udgive nye 60‘er-inspirerede tracks musik.

Lower udspringer af samme miljø som Iceage og turnerer i øjeblikket USA tyndt i kølvandet på deres 7”er ‘Someone’s Got It In For Me/There Has To Be More’.

Nobody er et helt nyt projekt fra Kim LAS, og bandet består af Jannis, Ralle og Oliver fra diverse danske indieprojekter. Nobody spillede for første gang sine synthtunge og melodisk stærke musik som support for Daughn Gibson.