Når vinterens kulde står på sit højeste, vokser Byhavens grønne grene igen indenfor i Pumpehusets mørke sale. Her skruer vi op for varmen med en omgang Byhavebingo, et udpluk af sommerens favoritkunstnere samt helt friske acts fra den danske undergrund, når Vinterbyhaven vender tilbage fredag den 20. januar.
Denne ene aften om året genskaber vi Byhavestemningen indendøre og fylder begge sale med det allerbedste fra Byhaven. Kastanjetræet lader vi stå, men indenfor rykker vi borde, planter og kulørte lamper, mens vi fylder baren med Byhavens signaturdrinks og masser af sommervibes.
Aftenen åbnes med quizmaster, og Byhavebestyrer, Markus, der er vært for endnu et legendarisk spil Byhavebingo, hvor du kan vinde koncertbilletter, bobler, øl og meget mere.
Senere vil Vinterbyhavens musikprogram breder sig over flere forskellige genrer med både støjrock fra lokale No Light, elektropop fra SJI, Silhouttes mørke psych, rå indie-pop fra Luster, lækker r’n’b med Kaaliyah, hård hegn fra ORM og charmerende lo-fi pop med Sjæl i Flammer.