Vellness Plader Mixtape Releasefest: Anders Boserup, Hong Kong, Franske Piger & Ecstasy In Order

En sand pop renæssance har bredt sig over landet efter musikkollektivet Vellness Plader, med artister fra Odense, Aarhus, Svendborg og Kolding, sidste år begyndte at udgive et overflødighedshorn af stærke singler og mixtapes på kollektivets SoundCloud-side. Den 15. december udgiver Vellness Plader endelig et nyt mixtape, hvilket vi selvfølgelig fejrer i Pumpehuset med julemånedens bedste releasefest.

Foruden en premiere på det nye mixtape, kan du denne aften se frem til livedebut fra Anders Boserup, der i år stod bag den stærke ep ‘Simulator’, samt Hong Kongs første københavnerkoncert. Derudover kan du glæde dig til et gensyn med Franske Piger og Ecstasy In Order, der i sommer begge optrådte i en propfuld Byhave.