Support: Wormed + Gigan + Solace of Requiem + Départe
Ond dissonant death metal fra New Zealand straffer din musikhjerne med komplekse rytmer og mørk atmosfære i Bombehuset til december!
Ulcerate har siden år 2000 arbejdet på at udvikle en ekstrem og knusende hård death metal, der må betegnes som noget af det absolut mest udfordrende at lytte til, selv for et trænet death metal øre.
Bandet er gennem deres 4 albums vokset på metalfans- og presse verden over, og den seneste ”Vermis” har bragt dem på en omfattende USA tour.
Nu er turen kommet til Europa, hvor de i den forbindelse lægger vejen forbi Pumpehuset en kold december aften, og vil forsøge at sprænge rammerne indenfor musikalsk tortur.
For at fuldende aftenen med et komplet tech. death line-up har Ulcerate hentet Wormed fra Madrid og Gigan fra Chicago, der begge har bidraget på hver deres psykedeliske måde til den progressive dødsmetalscene. Wormed med en kompromisløs innovativ metal med sci-fi tema, og Gigan med storladne, nærmest hallucinerende lydlandskaber.
Vi glæder os til at få besøg af en trio, der uden tvivl kommer til at være det mest ekstreme metal-indslag i Pumpen i år!