PUMPEHUSET og Droz Daily Steezin og Live Nation Præsenterer
Ty Dolla $ign
Krept & Konan

Det er snart tre år siden at Wiz Khalifa og DDS i et legendarisk interview blev enige om, at “we gotta bring Ty out here” efter hans første Beach House-mixtape. Nu er dagen så endelig oprundet og søndag den 24. april er Pumpehuset, Droz Daily Steezin og Live Nation derfor klar til at præsentere R&B-kongen af bollemusik: Ty Dolla $ign.

Ty Dolla $ign laver, i følge ham selv (og alle der har hørt hans musik), nemlig ikke numre man kan elske til. Han laver numre man kan kneppe til og skiller sig ud i R&B-miljøet med sine beskidte tekster. Ty$’ karriere tog for alvor fart efter hittet ‘Paranoid’ fra hans andet Beach House-mixtape og blev for alvor cementeret med sidste års novemberdebut Free TC. Med hjælp fra L.A.-vennerne YG og DJ Mustard, R&B-kæmperne R. Kelly og R. Kelly, Kanye, Diddy og selvfølgelig Wiz Khalifa, der signede ham til sit label i 2013, er albummet et bevis på Ty$’ vanvittige talent som sangskriver og producer. Lyt bare til ‘Saved’, ‘Blasé’ eller ‘LA’ og du forstår det.

Så se frem til at får svedt trusser og boxers af til april og er det ikke helt nok, så kan du også se frem til supporten. Her vender Krept & Konan nemlig tilbage til Pumpen, efter de fuldstændigt lagde huset ned til DDS’ 5 års fødselsdag i december. Det fulde lineup vil blive offentliggjort løbende.
Søndag
24. apr 2016
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
285 Kr. + gebyr
Krept & Konan
Placeholder image
?>