PUMPEHUSET og All Things Live Præsenterer
Two Lanes

Berlin-duoen TWO LANES er klar til at genre-jonglere i Pumpehuset til foråret

Den elektronisk duo TWO LANES skaber deres signaturlyd ved at blande akustiske klaveroptagelser med analoge synthesizere og minimalistiske beat-elementer. Gruppen, bestående af de Berlin-baserede brødre Leo og Rafa, har fundet et loyalt publikum fra hele verden, der gang på gang tager ind for at opleve deres genrejonglerende lyd.

Brødrene er opvokset i en musikalsk familie, hvor de hurtigt kom til at fordybe sig og fandt inspiration i værker af Bach, Schumann og Debussy. Det har de senere krydret med fingerfine færdigheder indenfor lyddesign og elektronisk musik, og derfor kan Leo og Rafa bruge timevis i øvelokalet på at dykke ned i lyddesign, som også afspejles i deres finpudsede og detaljerige lyd. På deres seneste udgivelse Reflections EP fortsætter de med at udvide forskellige genrer - fra neoklassisk til ambient og melodisk techno.

TWO LANES er en fusion af det klassiske og det nybrydende, og der gik ikke længe, før deres unikke lyd tiltrak radiostøtte fra BBC1, Sirius XM, Triple J, som har været medvirkende til, at de i dag har mere end 150 millioner afspilninger på tværs af streamingplatforme.

Fredag
10. maj 2024
dørene åbner
20.00
Showet starter
21:00
Pris inkl. gebyr
260 Kr.
?>