Twista, eller Tung Twista som han tidligere kaldte sig, er nok mest kendt som den hurtigste amerikanske rapper. Han har i hvert fald rekorden i Guiness Rekordbog med 598 stavelser på bare 55 sekunder.
Han er desuden en yderst erfaren herre på hiphopscenen og har siden 1992 udgivet en lang række album under eget navn. Twista slog for alvor igennem med singlen ’Slow Jamz’ i 2004, og havde på nummeret fornemt besøg af både Kanye West og Jamie Foxx. Efterfølgende har Twista samarbejdet med alt og alle: Waka Flocka Flame, Raekwon, Tia London, Diddy, Ray J, Chief Keef, Pharrell og T-Pain, for bare et nævne et par stykker, og er stolt over sin lange karriere: ”I have been consistently making albums and I can still make bangers because this is what I love. I love making music. I want people to look at my career as a whole. To see that the longevity is something that goes beyond hip-hop. I want to be looked at as the blueprint for an artist that can put it down for 20, 30 years.” – Twista (fra twista.com)
Officiel toursupport Det er den danske DJ Hones, som er med på hele Twista-turneen og som står for hele supportdelen. Til koncerten i Pumpehuset har han samlet nogle af de stærkeste danske og udenlandske navne, som man kan opleve David Jay, Joey Moe & Realz.
Afterparty resten af natten - lige efter Twista er gået af scenen.