PUMPEHUSET Præsenterer
Tudsegammelt - 10 års jubilæumskoncert

Koncerten er flyttet til 28. maj 2022. 


Efterfest med Tue Track fra kl. 23.30!

Det er 10 år siden, at den swingende hiphop-gruppe Tudsegammelt udgav deres selvbetitlede debutalbum. Dét skal fejres med et brag af en jubilæumskoncert på Pumpehuset! I årene omkring 2010 buldrede det aparte band rundt i landet og hærgede alt fra festivaler til spillesteder og kollegiefester med deres skramlede og jazzede lyd. Følgeskaren var bred og flere og flere kom til – en koncert med Tudsegammelt var en folkefest! Men pludselig blev der stille og i de seneste mange år har der stort set ikke været ét eneste kvæk fra Tudsen.

Lige indtil nu, hvor Tudsegammelt inviterer til kæmpe jubilæumsfejring på Pumpehuset med reception, koncert og efterfest. Tubaen er pudset, de gamle plader er fundet frem, og stemmerne er smurt med brunt øl. Der er lagt op til en kæmpe fest, hvor drengene vil fejre alle jer, der har lyttet, festet og danset til musikken igennem de sidste 10 år.

Gå ikke glip af denne enestående aften i selskab med Verdens Ældste Nye Gruppe!
Lørdag
15. jan 2022
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
180 Kr. + gebyr
?>