Multiinstrumentalist og Vulfpeck-medlemmet, Theo Katzman, rammer Pumpehuset den 4. oktober
Theo Katzman bringer sin ihærdigt synergistiske, sobert psykedelisksøgende og følsomme soul til Pumpehuset. Katzmanns musikalske stil er en fusion af pop, jazz, funk og indierock. Udover at være en etableret soloartist, er Theo Katzman også kendt for at være syngende trommeslager i det anerkendte funkband Vulfpeck.
Som soloartist har Theo Katzman udgivet tre fuldlængde studiealbums: ’Romance Without Finance’ (2011), ’Heartbreak Hits’ (2017) og ’Modern Johnny Sings: Songs in the Age of Vibe’ (2020). Når han kommer til København til oktober vil han have sit nye album ’Be The Wheel’ med i bagagen, hvor man allerede kan høre den første single af samme navn. Stort hjerte, høj stemme, stærke sange.