6 helt nye bands præsenteres i løbet af året på Blastbeast og som det er med traditioner betyder det, at I allerede NU skal sætte X i jeres sorte kalender, for nytårskuren i Pumpehuset er tilbage. I stærkt samarbejde med Sort Søndag glæder vi os til at kunne præsentere The New Shit Showcase d. 29. maj 2021 i Pumpehuset
Tidligere i The New Shit har I kunnet opleve så forskellige navne som Bersærk, Møl, Baest, Grusom og (0) inden de for alvor fik gang i deres karriere. Nu gør vi altså det hele igen efter en tiltrængt pause sidste år. Og hvorfor gør vi så det? Det er bestemt ikke uden grund. Vi kan mærke, at der igen er liv i den sprudlende undergrund. Flere af de navne, der var små i starten af 10’erne er nu vokset sig så store, at de selv kan stå på egne ben og fylde klubber, både her til lands og i udlandet. Tiden er rigtig til igen at dykke helt ned i undergrunden og lade nye og potentielle bands komme frem og få plads på scenerne herhjemme. Det er dét The New Shit handler om og som det har gjort siden projektet blev søsat tilbage i 2012 i tæt samarbejde mellem Blastbeast, Pumpehuset og Sort Søndag.
Indtil videre ser line-uppet således ud:
Lamentari (symfonisk black metal)
Demersal (screamo hardcore)
Taunus (heavy rock)
Foreshadower (doom)
Throwe
Billetter købt til den oprindelige koncert gælder også til denne nye koncertdato.