Vi skal bruge to Tak Rock bands til LiveCamp, og dem finder vi den 14. juni!
Oplev
Melusive, Stonebird, Climb It Baby!, Malfunction og Lowrider Betty.
I dagene inden SmukFest afholdes der nok en gang LiveCamp på campingområdet Kærligheden. Der er en mini festival, der afholdes inden festivalen og de optrædende bands og kunstnere findes af forskellige branchepersonligheder og talentinitiativer. Blandt andet er det her, at der er finale i Karrierekanonen.
Hos Tak Rock har vi også fornøjelsen af at sende et par bands af sted. Hvem to af de bands skal være finder vi ud af en dejlig dag i Pumpehusets Byhave den 14. juni. Her vil der nemlig en hel dag være fyldt med god musik, høj stemning og kolde øl og ikke mindst Tak Rock bands.
Vi skal bruge fem bands, der skal spille i løbet af dagen, hvoraf to af dem vil blive udvalgt til at blive Tak Rock’s udvalgte, der skal spille til LiveCamp i starten af august på Kærligheden, der finder sted lige inden Danmarks absolut smukkeste festival SmukFest.
Hvilke to bands der bliver sendt videre, bestemmes af udvalgte personer fra SmukFest, Pumpehuset og Tak Rock.
Stonebird
Stonebird er et nutidigt pust til 70′er rockens flamme. Forvent skrigende guitar og et tungt groove, når du træder ind i Stonebirds stormende univers.
Malfunction
Malfunction spiller melodisk tung rock. Musikken er præget af massive guitarriffs blandet med melodiske fraser. Malfunction er inspireret af klassisk rockmusik, hvor der er mennesker bag instrumenterne. Musikken indeholder en blanding af både genkendelighed og uforudsigelighed.
Lowrider Betty
Fem gutter, et øvelokale og en fælles ambition om at redefinere lyden af et rockband. Vejlensiske Lowrider Betty er godt i gang med at støbe et solidt fundament til rockscenen. Det kommer til udtryk, når deres alternative rock bliver serveret med nytænkende rockkompositioner- og en medrivende liveoptræden.
Climb it Baby!
Et blueset, dronerock band bosiddende i Odense og København, der har eksisteret siden sommeren 2010. Bandet har med en spændende og kraftfuld lyd allerede sikret sig omtale rundt om i landet. hvor de blandt andet har været ugens band på Bandbase.dk, været i Emergenza Festival finalen, været nomineret til Fatter Eskil prisen 2013 og ved forskellige lejligheder spillet support for bands som Carpark North, Dúné, Skambankt, The Good The Bad og Thee Attacks.
Melusive
Melusive er et dansk progressivt rockband med et atmosfærsik lydbillede, hvor der er plads til at give sig hen, hvad end det er i stilhed, støj eller midt imellem.
Bandet blev dannet i sensommeren 2010, og i marts 2012 udgav de deres debut EP "Grasping for a phenomenon", hvor numrene "Fly" og "RSOW" fik airplay i både DK og UK. I 2013 spillede Melusive over 30 nationale koncerter og blev direkte videre af dommerpanelet til dette års Quasar Rock finale på Jelling Musikfestival efter en overbevisende optræden i indledende runde.