PUMPEHUSET Præsenterer
Støttekoncert for Rojava: The Savage Rose m.fl.

Arrangeret af Carsten Jensen og Jonas Eika med hjælp fra Rojava Alliancen

THE SAVAGE ROSE
TRYPICAL CUMBIA
MIZGIN & QUARTET
(Programmet opdateres løbende)

Da dette er et støttearrangement, ønsker vi at alle skal kunne bidrage efter økonomisk mulighed. Og der er derfor mulighed for at købe billet i tre prisniveauer: 200 kr. / 350 kr. / 500 kr. + gebyr

--------------------------------------------------------

Bomberne falder igen over Syrien, denne gang over Rojava i det Nordøstlige Syrien. Den 9. oktober 2019 blev regionen, som ellers har været den mest stabile i landet, udsat for invasion af det tyrkiske militær. Rojavas folk, som siden 2011 har etableret en feministisk og egalitær demokratisk konføderation, blev over natten styrtet ud i en voldsom humanitær katastrofe. Amnesty International har anklaget Tyrkiet for brug af kemiske våben. I perioden mellem 9.-18. oktober mistede 62 mennesker livet, 177 blev såret, og hundredetusinder blev fordrevet fra deres hjem.

Den seneste melding er, at situationen i området er eskaleret, hvilket skaber en yderligere dimension af ustabilitet i det i forvejen krigshærgede land. Den militære aggression og den etniske udrensning fortsætter. FNs samarbejdsorganisation for nødhjælp, OCHA, har varslet at op mod 400.000 mennesker kan være fordrevet. De lokale myndigheder har anmodet det internationale samfund om støtte til at sætte en stopper for invasionen, og i endnu større omgang at assistere med at håndtere nødsituationen.

Amnesty International generalsekretær Kumi Naidoo udtalte flg. den 19. oktober 2019:
"Den tyrkiske militæroffensiv i det nordøstlige Syrien har fuldstændigt ødelagt livet for den syriske civilbefolkning. De har igen været nødt til at flygte fra deres hjem, og de lever i konstant frygt for vilkårlige bombeangreb, øvelser og henvendelser til udenretslig dommer. Det tyrkiske militær og deres allierede har demonstreret en fuldstændig mangel på respekt for det civile liv. De har angrebet boligområder og dræbt og såret civile."

Herhjemme er en række danske forfattere og kunstnere gået sammen om et støttearrangement for ofrene i Rojava, Syrien. Indtægterne går ubeskåret til de lokale myndigheder i Nordsyrien.

Program (opdateres løbende)
The Savage Rose
Trypical Cumbia
Mizgin & Quartet
Hjalte Tin og Nina Rasmussen
Brev fra Tommy Mørck
Live skype-forbindelse til Rojava
Fredag
20. dec 2019
dørene åbner
18.30
Showet starter
19.30
Pris
200 Kr. + gebyr
?>