PUMPEHUSET Præsenterer
Sonata Arctica

Finske Sonata Arctica udsendte i foråret bandets syvende studiealbum ”Stones Grow Her Name”, der ligesom alle seks foregående har opnået guld-status i hjemlandet, hvor det også blev til en førsteplads på albumhitlisten.

Lige siden debuten ”Ecliptica” fra 1999 har Sonata Arctica haft en fast plads på den finske metal-scene, og i takt med udsendelsen af bandets plader er succesen udbygget til også at gælde over store dele af verden. Bandets veldefinerede stil, der ofte karakteriseres som power metal – eller en cross over mellem progressive metal og symfonisk rock, har skabt stor respekt hos andre finske metal-orkestre, og Sonata Arctica har blandt andre turneret med Nightwish og Stratovarius i såvel Europa som USA.

Sonata Arctica blev oprindeligt dannet under navnet Tricky Beans i 1995 i den lille nordfinske by Kemi af blandt andre Tommy Portimo og Marko Paasikoski, der stadig er medlemmer af bandet. Bandets forsanger Tony Kakko har været med siden 1996. I begyndelsen spillede de hard rock, men efter navneskifte til først Tricky Means i 1997 og siden Sonata Arctica i 1999 blev stilen mere og mere metalinspireret. Sonata Arcticas største forbillede er og har dog altid været Queen.
Lørdag
26. jan 2013
dørene åbner
20:00
Showet starter
21:00
Pris
175 Kr. + gebyr
?>