PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Skeletonwitch + Mantar

Amerikanske SKELETONWITCH fra Ohio hører bestemt til i den ekstreme ende af metal-genren med deres blanding af thrash-, black- og dødsmetal. De har dog altid henvendt sig til bredere skarer og har bl.a. turneret med Danzig, været med på samtlige Ozzfest-datoer tilbage i 2010 og optræder på årets Roskilde Festival. Den 20. juli udkommer deres 6. album ” Devouring Radiant Light” på Prosthetic Records. Det er med det i bagagen, at de planlægger at gøre det onde ved Pumpehuset.

Med sig har de MANTAR, der siden deres dannelse i 2012 har de været et af de ypperste doom/sludge-bands fra Tyskland. Duoen blev dannet i Bremen, men kort efter rykkede de to bandmedlemmer, Hanno og Erinc, til Hamburg. Bandet arbejder i disse dage på deres kommende album, der forventes ude senere på året. Så det er med en håndfuld nye sange i ryggen, at Hanno (sang/guitar) og Erinc (Trommer/sang) trækker op fra det mørke doomdyb den 14. november. Sidste år besøgte Mantar Pumpehuset som support for Kadavar, og gav en fremragende koncert, som metalbloggen Blastbeast gav fire ud af fem pentagrammer til.
Onsdag
14. nov 2018
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
180 Kr. + gebyr
?>