PUMPEHUSET Præsenterer
Simon Lynge Release

Den 19. august udkommer Simon Lynges tredje album, The Map Of Your Life, og det nye album fejres tirsdag den 30. august med en releasekoncert med Simon og hans faste band bestående af Richard Lobb (guit, keys, vokal), Nicolai Land Hansen (bas) og Anders Pedersen (tr)

Den nye plade er skabt sammen med den dansk/amerikanske producer, Noah Rosanes og den engelske musiker og sangskriver, Richard Lobb, som også er Simon Lynges mange-årige samarbejdspartner både live og som co-writer. Albummet er indspillet delvist i Simons hjemby Port Townsend i delstaten Washington på den amerikanske vestkyst, og i København. Pladen indeholder 10 nye sange, der alle repræsenterer en ny side af kunstneren Simon Lynge, som denne gang har valgt at inkludere flere elektroniske og computergenererede elementer i produktionen af sine sange.

Simon Lynge har begejstret anmeldere og lyttere internationalt med sine sange, der også har fundet vej til Hollywoods TV- og filmproduktioner. Han har været på turné med Emmylou Harris og Morcheeba, og siden udgivelsen af det forrige album ”The Absence of Fear”, som var Ugens Album på P4 og nåede top 10 på iTunes Album Chart i Danmark, har han spillet omkring 100 koncerter i Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, England, Italien og USA.

Entré: "Pay-what-you-want"
Tirsdag
30. aug 2016
dørene åbner
14.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>