PUMPEHUSET og Smash!Bang!Pow! Præsenterer
Shame

Fremadstormende Shame spreder til foråret igen øretæver i København. Her vender den unge postpunk-tornado nemlig tilbage til hovedstaden, når London-kvintetten 3. maj besøger Pumpehuset. Denne gang med nyt materiale fra deres kommende debutalbum i bagagen.    


Femkløverets fuldlængdedebut »Songs Of Praise« udkommer 12. januar på det toneangivende indielabel Dead Oceans. Her kommer briterne i fornemt selskab med feterede undergrundshelte som Slowdive, The Tallest Man On Earth og Destroyer. Meget passende, da de fandenivoldske, unge løver i Shame med garanti har verden for deres fødder. De er beskidte, uregerlige, voldsomme og komplet umulige at stå for.

Fyrene kender kun én vej. Fremmad! Der er absolut ingen forsigtighed endsige høflige manerer over Shames adrenalinpumpende DYI-postpunk, der derimod er spædt til bristepunktet af ilter ungdomsanarki og utæmmelig, snotnæset energi. Ynglingenes charmerende og primale no bullshit-sange er som skræddersyede til at kaste en knyttet koncertnæve i vejret til. De spiller musik, der giver nogle knubs. 

Shame har på rekordtid opbygget et ry som et af Storbritanniens aktuelt bedste og mest intense livebands. Fuldt fortjent. For trods medlemmernes beskedne alder, så har de fem frygtløse lømler allerede optrådt på en række af de største europæiske festivaler såsom Glastonbury og dette års Roskilde Festival. Den slags giver hår på brystet og det er således et sultent og uimponeret ungt band, der deler musikalske nyrestød ud i Pumpehuset til foråret.
Torsdag
3. maj 2018
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
150 Kr. + gebyr
?>