PUMPEHUSET Præsenterer
SEA + Electric Elephants – Byhaven

For andet år i træk åbner Pumpehuset op for husets egen dejlige, grønne og afskærmede Byhave. Det bliver endnu federe end sidst og i år går vi all in på endnu flere siddepladser, grønnere omgivelser og bedre afskærmning fra trafikken.

Byhaven har åben hele sommeren, hvor vi teamer op med vores bedste musikalske venner, for at bringe en masse koncerter under åben himmel. Haven har åbent fra onsdag til lørdag, hvor der også vil være masser af tid til hygge, eksamenslæsning, fussball, grill og picnic.

Her er siddepladser nok, god stemning, fri wi-fi og kaffe på kanden. Tag blot grill og madkurve med, og køb så drikkevarerne i baren undervejs - det er dét, vi betaler musikerne med.

Biografi SEA
SEA blander klassisk rock'n’roll, heavy rock og melodiske ballader til deres eget denim-inficerede udtryk, med tråde til rockens forfædre i 70erne og 80erne. 
En stærk vokal, udfordrende arrangementer og en mission om at holde guitar-rocken i live, gør bandet til et frisk pust på den danske musikscene.

Med en ny-indspillet plade, som udkommer i løbet af 2014, er SEA klar til at slå deres navn fast og bevise hvorfor de er "one to watch".

Biografi Electric Elephants
Electric Elephants er lyden af en fjern galakse. En hyldest til alle sole og levende organismer i form af en supernova skabt af tunge grooves og fængslende melodier. Du rammes af en mur af lyd og drages mod stjernerne af stærke harmonier, mens du tvinges mod jorden af den kraftfulde rytmegruppe. De hypnotiserende guitarriffs tiltrækker dig som det sorte hul i midten af vores galakse, samtidig med at de massive basfrekvenser optræder som bandets tyngende kraft. I en kamp mellem fusion og tyngdekraft eksploderer de modstridende elementer som en solstorm på Mælkevejen. 'Electric Elephants' er det sidste, du siger til dig selv inden jorden går under.
Fredag
18. jul 2014
dørene åbner
16:00
Showet starter
18:00
Pris
Fri entré
?>