OBS: Some Speak of The Future afløser Scarlet Chives
For andet år i træk åbner Pumpehuset op for husets egen dejlige, grønne og afskærmede Byhave. Det bliver endnu federe end sidst og i år går vi all in på endnu flere siddepladser, grønnere omgivelser og bedre afskærmning fra trafikken.
Byhaven har åben hele sommeren, hvor vi teamer op med vores bedste musikalske venner, for at bringe en masse koncerter under åben himmel. Haven har åbent fra onsdag til lørdag, hvor der også vil være masser af tid til hygge, eksamenslæsning, fussball, grill og picnic.
Her er siddepladser nok, god stemning, fri wi-fi og kaffe på kanden. Tag blot grill og madkurve med, og køb så drikkevarerne i baren undervejs - det er dét, vi betaler musikerne med.
Biografi Some Speak of The Future
Some Speak of the future er en indiefolk duo fra københavn bestående af lauritz Carlsen og astrid Myrup. i de seneste år har duoen turneret flere gange i tyskland, Mens de intensivt har arbejdet på at indspille deres første fuldlængde albuM. pladen er planlagt til udgivelse i 2014.
Some Speak of the future har indtil videre to EP-udgivelser bag sig. Den selvbetitlede EP-debut fra 2009 og Fall/Run fra 2010 fik begge fine anmeldelse af danske blogs og musikmagasiner som fx Gaffa og Undertoner. Siden Some Speak of the Futures optræden på SPOT i 2011 er bandet gået fra at optræde som et 6-mands-band til at fokusere stærkt på duoformatet og det vokale samspil mellem mande- og kvindestemmen. Resultatet er lyden af to stemmer, så tæt spundet ind i hinanden, at de næsten føles som én stemme. Live står står vokalerne alene, nøgne og sårbare, kun bakket op af en guitar, men på indspilningerne tilføjer trommer, bas, pedalsteel, mandolin og banjo mere fremdrift og flere farver og strukturer til lydbilledet.
En anmelder kaldte duoens første EP for ‘det perfekte soundtrack til en regnvejrsdag’, men selvom melankolien stadig er i centrum, er udtrykket blevet mere udadvendt siden dengang – musikken trækker både på gammeldags håndspillet folk/rock a la The Band, Bob Dylan, Crosby, Stills, Nash og Young og Fleetwood Mac og på nyere inspirationer som fx The Raveonettes og Iron&Wine, og sigter efter at tilføre den moderne folkrock en original lyd, solidt funderet i traditionen.
Biografi Where Did Nora Go
Jeg udgav i maj 2012 første EP i mit nye navn, Where Did Nora Go, og i januar 2013 udgav jeg det selvbetitlede debutalbum på det Berlin-baserede indieselskab Für Records.
Et stort, samstemmigt anmelderkorps i både Danmark og Tyskland bøjede sig respektfuldt for albummet med bl.a. 5/6 stjerner i Berlingske, 6/6 i Lydtapet og 4/6 i Gaffa, og blev af flere tyske og danske anmeldere sammenlignet med Antony & the Johnsons, Ane Brun og Kate Bush. Mit nye album udkommer d. 8. sept i Danmark og 5. sept på G-Records/Rough Trade i Tyskland/Østrig/Schweiz fysisk på CD og vinyl og i resten af verden digitalt. 1. single + video er ude 7. april.
Musikken og lydbilledet er temmelig unikt - 'Begavet og Besjælet Pop' (Ifølge GAFFA). Man kunne også beskrive det som et kryds af klassisk, pop, folk og elektronisk - Gribende smuk, kraftfuld og original, alternativ pop der primært består af celloen, som jeg har spillet på siden jeg var barn, som det mest gennemgående instrument udover min stemme. Derudover er der den særlige Marxophone (et sjældent amerikansk folkemusikinstrument fra først i 1900-tallet), klaver, harpe, klarinet, synhts og gennemgående elektroniske ambiente lyde skabt og via buddhamaskiner.
Live er Where Did Nora Go mig på vokal, cello, cellobeats, -loops og harmonizer, Morten Sventrup (fra Under Byen) på cello og effekter og Henrik Marstal på Marxophone, ebow på guitaren og ambient noise.
Vi har turneret 4 gange i Tyskland i løbet af de sidste 1,5 år og har derudover spillet rundt omkring i DK - bl.a. til Nye Toner på Bremen, til off-SPOT, Gimle og adskillige gange på Ideal Bar, VEGA.
På den nye plade, som vi netop har færdiggjort, har jeg valgt helt at undgå trommer, bas og guitar og musikken er mere sfærisk, æterisk og folktonet i lyden end på 1'eren. Jeg har dog flere soulede elementer også, og har bevidst og ubevidst været inspireret af en blanding af bl.a. Antony Hegarty, Agnes Obel, Mariam The Believer, Bat For Lashes og Woodkid.