PUMPEHUSET og C.A.R.T Præsenterer
Edge D&B Nights: Rockwell & Mantmast
Beastie Respond

Politiken kaldte hans seneste koncert i København en af de bedste på dansk grund og så er han desuden den eneste kunstner i historien, der har sprunget BBC Radio 1’s subwoofere. Vi taler selvfølgelig om engelske Rockwell, der sammen med MC Mantmast, skyder drum’n’bass-året i gang i Pumpehuset fredag den 21. februar 2014.

Rockwell følger op på et formidabelt drum’n’bass-år i Pumpehuset. Vi har både haft besøg af Andy C, Noisia og Sub Focus, og selvom året lakker om enden kan vi stadig se frem til Black Sun Empire inden vi skal til at skrive 2014. Der er dog også nok at se frem til i det nye år og Rockwell er absolut et af højdepunkterne. Sidst han lagde vejen forbi København leverede han en imponerende optræden under årets Strøm festival i Enghaveparken, hvor han ikke kun væltede tusinder af gæster bagover, men også fik ram på Politikens anmelder, der efterfølgende i sin sekshjertede anmeldelse skrev:
“Stor musikalitet, stor sans for præcis orkestrering af lag og effekter i en elastisk og overrumplende koncert. Kropsligt forførende, kunstnerisk interessant og håndværksmæssigt sindssygt imponerende. Måske en af de bedste elektroniske koncerter, jeg har hørt på dansk grund.”

Der er altså meget i vente, når den splejsede brite atter vender tilbage til København med sine ravede trommer, tonstunge basattitude og et kommende debutalbum i ryggen. Lyt blot til Rockwell seneste single Sick Of It All eller 2013’s kæmpe hit Detroit, som Mixmag gjorde til deres Tune Of The Month og DJ Mag gjorde til månedens Killer Track.

Aftenens support er hentet i det lokale og leveres af danske Beastie Respond, der tidligere i år udgav sit roste debut album 'Fictitious Nostalgia'.

DJ Breakfast, MC Black Daniels, MC Alvarado & Bobby 6 Killa, bedre kendt som C.A.R.T er de trofaste danske drum n bass pushere/pionere, der har hostet et ugentligt radio show hver Torsdag på Christiania Radio siden 2009, og har spillet et hav af bas fester indland og udlandet. Gennem årene har de for alvor fået drum n bass ind på den danske musik scene.

Så gå ikke glip af et af de mest spændende navne på den elektroniske scene, når Pumpehuset koger over til februar.

Koncerten er første del er en mini Danmarksturne, der også bringer Rockwell forbi Huset i Esbjerg lørdag den 22. februar 2014. Aftenen er også en del af C.A.R.T og Pumpehuset nye drum’n’bass-natklub Edge, der i løbet af foråret også har engelske Wilkinson og Original Sin på programmet.


Hashtag #EGDE #CARTLIFE & #PUMPEHUSET og få muligheden for at vinde fri billeter, sprut, tshirts og meget mere.
Fredag
21. feb 2014
dørene åbner
22:00
Showet starter
22:00
Pris
80 inkl. gebyr Kr.
Beastie Respond
Placeholder image
?>