PUMPEHUSET og Smash!Bang!Pow! Præsenterer
Rejjie Snow

Koncerten er rykket til den 15. maj 2022 - billetkøbere modtager direkte besked fra Billetlugen.

Den sagnomspundne rapper Rejjie Snow vender igen tilbage til Danmark, når han giver koncert i Pumpehuset den 8. marts 2022.

Myter og rygter står i kø, når snakken falder på irske Alex Anyaegbunam aka. Rejjie Snow (og tidligere Lecs Luther og The Snowman). Siden debut-ep'en 'Rejovich' fra 2013 og efterfølgende med det neo-soule hit '1992' samt mixtapet 'The Moon And You' har Rejjie Snow med en uhøjtidelig og uforudsigelig udgivelseskalender blot tilført endnu mere hype omkring sine jazzede beats og tungevridende rim.

Albumdebuten 'Dear Annie', der af Soundvenue blev kaldt "en fornem svendeprøve" og en "forvandlingskugle af fremtidssoul og slowjams", udkom ganske vist i 2018, men tilløbsstykket strakte sig flere år tilbage i tiden. Efter den anmelderroste debut fulgte på ny en lind strøm af rygter om et nyt album, og efter måneder med røgslør har Rejjie Snow så endelig løftet sløret for albumopfølgeren 'Baw Baw Black Sheep'.

Skaller man mystikken fra og kigger på faktum, så har Rejjie Snow allerede oplevet meritter, man ikke bare kan tale sig til. Han er signet af Lyor Cohens imposante 300 Entertainment-label (der bl.a. tæller Yung Thug og Fetty Wap) og har samarbejdet med blandt andre Kaytranada og idolet MF DOOM. Ireren med de nigerianske og jamaicanske rødder, der har boet i både USA og England, albumdebuterede med historier om forligste forhold, sex og depression, men på efterfølgende singler som 'Cookie Chips' og senest 'Relax', som også er at finde på 'Baw Baw Black Sheep', er der skruet op for eftertænksomhed og varme, uden temaerne går på kompromis med Rejjie Snows stil.

Netop Rejjie Snows stil kan bedst beskrives på samme måde som hans opvækst og ophav; flydende og nomade-agtig. Rejjie Snow, der tidligt er blevet sammenlignet med både Tyler, The Creator og MF DOOM, omfavner et mix af west coast-beats, 80'er-funk og spacey jazz, og Rejjie Snow er lige så stor en crooner, som han er rapper. Rejjie Snow har allerede en koncert i Pumpehuset og til Distortion i bæltet, og nu tager den irske rapper endnu en tørn.
Tirsdag
8. mar 2022
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
210 Kr. + gebyr
?>