PUMPEHUSET og Red Bull Sound Select Præsenterer
Red Bull Sound Select præsenterer: Noah Carter + Geko + AJ Tracey

OBS: Ingen billetter i forsalg. Alle pladser går efter først til mølle-princippet. RSVP/tilmelding er ikke en garanti for at komme ind – men en mulighed for at spare 50% på entréen! Så det gælder at møde op i god tid. Tilmeld dig her for halv pris på entre (50kr): http://bit.ly/noahcarter

Hiphop-bloggeren Danijel Drux kuraterer det sidste Red Bull Sound Select show i Pumpehuset d. 19. oktober, hvor Noah Carter giver sin debut-koncert flankeret af de britiske grime-stjerneskud AJ Tracey og Geko.

Noah Carter er en af de store ukendte, enigmatiske skikkelser i dansk hiphop. Ukendt Kunstner, Kesi og Gilli rapper om ham i deres sange, og senest spillede en tydeligt imponeret Sivas hans ufærdige demoer i P3. Men det er først nu, at rapperen, der tidligere var kendt som CTK, for alvor kaster sig ud i musikken.

Noah Carter skal nemlig spille sit første show til Red Bull Sound Select i Pumpehuset den 19. oktober, sammen med de britiske stjerneskud AJ Tracey og Geko. Koncerten, der er kurateret af hip hop bloggeren Danijel Drux, markerer tidspunktet hvor Noah Carter for alvor træder frem som soloartist – og det bliver endda med to af de definerende stemmer inden for britisk urban musik lige nu.

De næste uger vil Nørrebro-rapperen desuden udgive både sit første solotrack og sin første musikvideo under sit rigtige navn Noah Carter. ”Alle har altid vidst, at Noah Carter kunne noget specielt” siger Drux om rapperen. ”Han er ekstremt flersidig, og fordi han er engelsksproget har han også et stort internationatl potentiale.

Dermed bliver Noah Carter den tredje Red Bull Sound Select artist i Danmark, efter at Le Gammeltoft og Asger Juel Larsen har præsenteret shows med Silvester og School of X, der spillede sammen med henholdsvis LISS og The Raveonettes. I 2017 vender alle tre kuratorer tilbage med nye navne og koncerter.
Onsdag
19. okt 2016
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
kun dørsalg
?>