PUMPEHUSET og Red Bull Præsenterer
Red Bull BC One Cypher Denmark

Fredag den 4. april går det løs i Pumpehuset, når Red Bull BC One for tredje år i træk rammer Danmark og København. I den prestigefyldte konkurrence stiller 16 af Danmarks bedste B-Boys op mod hinanden, en mod en, i de såkaldte cyphers (runder). Spændingskurven er høj og der battles på skills og moves.

Red Bull BC One er både en seriøs battle, men også en aften med formidable dansere, DJ’s, tunge hip hop beats og værter som holder stemningen på kogepunktet fra start til slut.

Sidste år havde København to indledende events. BC One Denmark i Pumpehuset og den nordiske finale i Red Bull BC One blev afviklet i et tætpakket KPH Volume. Den super talentfulde B-Boy og danske vinder, Zoopreme, dansede sig til en imponerende andenplads. Det er første gang en dansker er nået så langt i en BC One battle. I år stiller Zoopreme op igen, og spås naturligvis gode chancer. Han må dog forberede sig på skarp konkurrence fra de øvrige deltagere, hvis niveau generelt er meget højt. Intet er sikkert på forhånd hvilket gør denne B-Boy battle ekstremt spændende og intens.

I Pumpehuset vil aftenen blive hostet af de to breakere og MCs Temu Bacot og Chara mens DJ Cutnice holde dansere og publikum ved ilden. Efter hver runde bedømmes breakerne af et skarpt dommerpanel, bestående af nogle af de mest velrenommerede B-Boys: den japanske Red Bull All Star, Taisuke samt Venum fra USA og Freeze fra Sverige. Før finalen afgøres leverer stjernedanseren Stephanie Nguyen (Madonnas danser mm) sammen med Joakim Lockert en showcase. DJ Yugson sørger for beats til efterfesten.

Kom forbi og oplev den helt fantastiske stemning når nogle af Danmarks bedste B-Boys dyster i en nervepirrende battle.

Red Bull BC One Cypher – Denmark
Værter: Chara (DK) og Temu Bacot (US)
DJ: Cutnice
Showcase: Stephanie Ngyuen & Joakim Lockert

Dommere:
Taisuke (Japan). Red Bull BC One All Star
Venum (USA). Crew: Skill Methodz Crew
Freeze (Sverige). Crew: Ghost Crew

19.00 Dørene åbner (Fri entré)
20.00 Show start
22.00 After party med fri entré (med Dj Yugson)

Fakta:
Red Bull BC One er et 1-on-1 B-Boy Verdensmesterskab - og det mest prestigefyldte af sin slags.
Det er meget anerkendt i break miljøet og trækker millioner af fans fra hele verden. 
Red Bull BC One er en international platform med 70 cyphers over hele verden, seks finaler og Verdensmesterskabet finder sted i Paris, i år. Følg med og hold dig opdateret om dansere og vindere HER.
Fredag
4. apr 2014
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
Fri entré
?>