PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Queensrÿche

Queensrÿche har aldrig hvilet på laurbærrene! Med en lang karriere gennem vor tids kulturelle kaos, har de formået at bevare deres plads med innovativ heavy-musik og tankevækkende tekster. Selvom bandet til at starte med i 80’erne blev grupperet sammen med pop-metal bands, der dominerede den amerikanske heavy metalscene i perioden, var Queensrÿche et af æraens mest karakteristiske bud på genren. Hvor tilsvarende acts byggede på arven fra Van Halen, Aerosmith og Kiss, konstruerede Queensrÿche en mere progressiv art af heavy metal, der også tog inspiration fra 70’er art-rockbands som Pink Floyd og Queen.

Queensrÿche fik deres mainstreamgennembrud med albummet ’Operation: Mindcrime’ fra 1988. Efterfølgeren ’Empire’ er deres til dato største succes og solgte mere end to millioner eksemplarer ført an af hit-singlen ’Silent Lucidity’. Med et bagkatalog der har solgt mere end 30 millioner plader og turnéer verden rundt med kæmpe navne som Metallica, Def Leppard og The Scorpions, har bandet bygget en solid fanbase, og Queensrÿche har endnu en gang overgået sig selv med udgivelsen af deres 15. album ’ The Verdict’, som udkom i starten af marts 2019.

Man kan høre, at bandet har fået sulten tilbage på ’The Verdict’; et album der både ser tilbage på tre årtier med store højdepunkter og fortsat skubber bandet fremad med fornyet selvtillid og viljestyrke. Guitarist Michael Wilton udtaler om albummet: “The Verdict is that statement for us – in much the same way that [1984’s] The Warning was. This one’s the creative convergence of this lineup. We got together and worked on every song as a band. The spontaneity, the creativity; it came out of all of us, working together as a band should.”

Til efteråret er bandet igen klar til at turnere verden rundt og heldigvis stopper tourbussen ved Pumpehuset 26. november.
Tirsdag
26. nov 2019
dørene åbner
19.00
Showet starter
19.30
Pris
230 Kr.
?>