PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
PUP

Det bliver en aften fyldt med indignerede og vanvittigt energiske punk-anthems, når canadiske PUP parkerer tourbussen ude foran Pumpehuset i slutningen af 2022.

PUP udgiver til april deres længeventede fjerde album, The Unraveling of PUPtheband, og drager i den forbindelse på en længere tour i Nordamerika – det er derfor et knivskarpt band, som møder op i København til november. Live-kløerne er i hvert fald hvæssede og at dømme fra smagsprøverne på det kommende album, bliver der lige så meget hak på melodierne og aggressionerne, som der plejer med PUP.

Bandet blev dannet i Toronto i 2010 og det mundrette navn PUP står for det mindre mundrette og grovkornede ”Pathetic Use of Potential”. Navnet til trods er potentialet hos PUP på ingen måde blevet spildt. Tværtimod har bandet spyttet solide albums ude i 2013, 2016, 2019 og nu 2022. Den røde tråd i PUPs lyd er den her perfekte balance mellem noget umiddelbart kaotisk og væltende og de ultra-melodiske syng-med-hymner. Det er alvorligt og sjovt på samme tid.

Live er PUP kendt for at give den hele armen og mere til, så der bliver kø til moshpitten og stemmerne bliver med garanti hæse i Pumpehuset, når bandet folder arsenalet af anthems ud den 5. november.

Efterfest med Ina Noire (DJ) 
Ina Noire har dj'et og sat undergrunds fester op i København de sidste 15 år. Hun har en eklektisk smag og medbringer til denne aften et mix af punk klassikere, moderne punk, post-punk og dansevenlige vibes.
Lørdag
5. nov 2022
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
230 Kr. + gebyr
?>