PUMPEHUSET og Tak Rock Præsenterer
Produktions-øver

Inden koncertturnéer og store jobs booker bands sig ind på byens spillesteder og scener til såkaldte produktionsøvere. Én eller flere dage, hvor bandet sammen med sin tekniker, kan gennemøve koncerterne og produktionen og dermed få styr på set-listen, teknikken, koncertens generelle flow – og noget så tilsyneladende simpelt som placering på scenen, sceneshow, opsætning af gear og meget andet.

Det er ikke noget, mange tænker på, men ikke desto mindre, er det en stor del af alle bands professionalisering. I ugerne op til Roskilde Festival og festivalsæsonens start, har Pumpehuset været booket hver eneste dag i 3 uger. Du kan ikke se det på deres program, for det er små, intensive og helt lukkede produktioner, hvor store og små danske bands finpudser deres show ned til sidste detalje.

Tak Rock og Pumpehuset har nu sørget for, at du sammen med dit band kan få fingre i en række slots til sådanne produktionsøvere til sensommeren – lige inden I forhåbentligt skal rundt og spille små jobs i efteråret. Pumpehusets teknikere og bookere vil guide og vejlede – både til hvordan I får mest ud af en produktionsøver, hvordan I agerer mest professionelt, når I kommer ud på (ud)landets spillesteder og festivaler – og ikke mindst til hvordan I kan fremstå bedst muligt på scenen. Alt i alt en enestående mulighed, for at hæve jeres niveau markant.

Initiativet igangsættes d. 19., 20., 26. og 27. August. Hver dag vil 2 bands fra Tak Rock databasen få muligheden for at perfektionere deres totalfremtræden på Pumpehusets store scene, assisteret af Pumpehusets professionelle lyd- og lysfolk. Om aftenen kan bands invitere de nærmeste til en intimkoncert, hvor også Pumpehusets og Tak Rock kampagnens bookere vil være til stede!

Med mere end 1000 bands i databasen er der desværre ikke mulighed for at invitere alle ind og få muligheden for at spille på Pumpehusets fantastiske scene. Derfor er det denne gang primært de københavnske bands, der bliver tilgodeset.

Tilmelding foregår via Tak Rocks hjemmeside.
Tirsdag
20. aug 2013
dørene åbner
Showet starter
Pris
Kr.
?>