Det er vist ikke for meget at kalde Pede B for Pumpehusets husrapper, for han har et utal af gange udsolgt Pumpehusets Kransal og holdt kæmpe hiphopfest - og den 21. oktober 2022 vender han (og måske også den legendariske gummibåd) tilbage, når han smutter forbi ifm. sin mini-tour.
Der er dømt høj energi fra start til slut, når Pede B og band spiller seks koncerter rundt i landet i oktober 2022. De største sange fra det omfattende bagkatalog - 14 album er det blevet til - bliver fremført bakket op af live-instrumenter og DJ Noize. Om touren til oktober siger rapperen:
“De her års nedlukninger, online koncerter og Teams-møder har efterladt en intens sult hos fans af ægte koncerter. Det er den sult, vi skal ud og mætte til oktober. Jeg føler virkelig, at vores musik fungerer allerbedst til koncerterne”
2022 har budt på flere udspil fra Pede B, der i starten af året udgav Hundrede part 1, 2 og 3, der alle bød på 100 takters lange rapvers. Desuden udkom Giv Mig Noget i marts, der handler om psykiske tømmermænd efter to års pandemi. Giv Mig Noget er første udspil fra Pede B’s næste album, der dropper senere i år.
Support: Skyggesiden
SkyggeSiden er en rapper og sanger, der sidste år debuterede som producer på det anmelderroste albummet ”SKYGGE SIDEN 84”. GAFFA placeret albummet nummer 9 på deres liste over årets 10 bedste danske udgivelser og gav SkyggeSiden 2 nomineringer til GAFFA PRISEN bl. a for årets bedste sangskriver. Stilen er en harmonisk blanding mellem 90´ernes hiphop og mere nutidigt trap inspireret musik ofte akkompagnerede med soulede sang omkvæd. Hendes rap er hårdtslående og stemmen er rå og blød på samme tid og ikke til at tage fejl af. Og det er attituden i øvrigt heller ikke.
Efter koncerten vil der være efterfest med KLC (dj).