PUMPEHUSET Præsenterer
Nordic Noise Festival - dag 1

NORDIC NOISE FESTIVAL, en fejring af nordisk rock, er født.

Se spilleplanen her

Når Pumpehuset lægger hus til den spritnye to-dages rockfestival NORDIC NOISE FESTIVAL i slutningen af maj, sker det fordi Danmark lige nu har rigtig meget god rock at byde på. Og det skal fejres med manér!

NORDIC NOISE FESTIVAL udfylder et tomrum i Danmark i forhold til den rendyrkede rockmusik. Længe har den danske rockscene nydt anerkendelse i udlandet, hvor scenen for rendyrket rock er større og mere iøjnefaldende end herhjemme. NORDIC NOISE FESTIVAL har til formål at rette op på dén ubalance og flytte mere fokus i Danmark over på rock ved i løbet af to dage at præsentere et program bestående af etablerede rockbands samt talenter hentet fra det boblende vækstlag.

Det er fredag d. 24. maj og lørdag d. 25. maj, at Pumpehusets store og lille scene vil danne ramme om NORDIC NOISE FESTIVALs rock festfyrværkeri. Desuden vil Pumpehusets udendørsareal i vid udstrækning blive brugt til at give de to dage en ganske særlig festival-stemning. Forvent en festival der drives fremad af energi, fart, rigtige instrumenter og rockmytologi, og så selvfølgeligt masser af fest og øl.

Entre for NORDIC NOISE FESTIVAL er 150 kr. for begge dage og ellers 100 kr pr dag. Der er også mulighed for at købe ”early birds” billetter i begrænset omfang. Disse kan købes frem til d. 12. april og koster 100 kr. for begge dage.

Flg. bands er bekræftede til at optræde på NORDIC NOISE FESTIVAL. Flere danske og nordiske navne vil blive offentliggjort løbende:

Agent Fresco, Le Fox Holes, 11th Street Kids, A Road To Damascus, Black City, Bullet Train Blast, Dance With Dirt, Echo Lips, Into Century, L.A. Collection, Molly, Shotgun Revolution, Siamese Fighting Fish, Stella Blackrose & Surfact.
Fredag
24. maj 2013
dørene åbner
18.00
Showet starter
18.30
Pris
100 Kr. + gebyr
?>