Vi var meget nervøse for hvordan den første udgave af showcasen i Pumpehuset ville forløbe. Kunne man overhoved samle nok folk til en så stor scene som Pumpehuset jo er, med fuldstændig nye bands over hele linjen. Heldigvis viste det sig, at publikum støttede op om arrangementet i så stor en grad, at jeg nærmest ville kalde det en regulær publikumsmagnet. 300 gæster overværede 6 bands mange slet ikke kendte på forhånd, og det er uden et konkurrence-element! Sikke en fest det var!
Nu prøver vi igen i 2015 og jeg er sikker på, at de bands Alexander og jeg får valgt ud på Blastbeast kommer til at slå benene væk under metal-Danmark!
Vi er utrolig glade for at Pumpehuset har været så hurtig ude og sagt GO for endnu en omgang The New Shit Showcase!
Der er noget at se frem til i løbet af året og så ses vi i Pumpehuset til januar 2015!