PUMPEHUSET Præsenterer
Nakkeknaekker
Special guest: Rot Away + Support: Swartzheim + Efterfest

Det fremadstormende metalnavn er klar til at knække Pumpehuset midtover til december

NAKKEKNAEKKER har på ganske kort tid slået sig fast som et af de mest hypede navne på den danske metalscene, og når man oplever bandets eksplosive liveshow, er det åbenlyst, hvorfor de har taget den med storm, uden at udgive én eneste sang.

NAKKEKNAEKKER, bestående af Christoffer Kofoed (Vokal), Sebastian Knoblauch (Bas), Anton Hajn  Bregendorf (Trommer), Joakim Kaspersen (Guitar) og Johan Lundvig (Guitar), trækker old-school dødsmetal igennem et moderne, ungdomsdrevet filter, og resultatet er et aggressivt og energisk sonisk angreb, hvor der både kan trækkes tråde til de gamledødsmetal-legender såvel som moderne hardcore. Trods medlemmernes unge alder har bandet allerede spillet et utal af shows i Danmark,turneret med henholdsvis BAEST og HateSphere samt spillet på store europæiske festivalersom Roskilde Festival (DK), Sweden Rock Festival (SE), Tuska Festival (FI), BloodstockFestival (UK) m.m., og der er ingen tvivl om at dette bare er starten.

Den 14. december er NAKKEKNAEKKER klar til at brække halsen på publikum, når de giver et show i Pumpehuset.

Lørdag
14. dec 2024
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
200 Kr.
Special guest: Rot Away
Selvom Rot Away endnu er forholdsvis nye på den danske musikscene, har de hurtigt opnået respekt og anerkendelse som et uomgængeligt navn, der med deres kompromisløse hardcore leverer stærkt medrivende shows. Bandet blev dannet i København i 2019 og udsendte allerede i 2021 debutalbummet Nothing is Good, der med en potent blanding af klassisk og moderne hardcore tilsat inspirationer fra thrash metal viste både tænder og musikalsk talent. Siden har Rot Away opbygget en solid fanbase gennem en lang række eksplosive koncerter, hvor bandet med den intense sanger Jonathan Albrechtsen i spidsen formår at gejle masserne op til svedig hardcore-fest under parolen “make stagedives great again”.

I 2023 udkom deres andet album med den yderst passende titel Heavy Weight, for Rot Away tilhører absolut den tunge vægtklasse i dansk hardcore. I marts 2024 gik de I studiet for at indspille deres 2. EP med titlen WEAPON.
Placeholder image
Support: Swartzheim
Swartzheim er et snerrende aggressivt cross-over metal band, der består af fem unge fyre fra Jylland. De har udgivet debutalbummet ”Clinical Nightmare” og deres nyeste udgivelse, EP’en "Sympathy", så dagens lyd den 14. Oktober 2023.

Live kan du forvente en kæmpe energi, og en mur af lyd. Hvis du elsker højt tempo, så er Swartzheim lige noget for dig. De unge herrer har varmet op for: Solbrud, Xenoblight, I’ll Be Damned, Cult Leader (us) og mange flere. Derudover har de spillet på SPOT Festival, til Copenhell Freezes Over og Heavy Agger samt en kommende optræden på Wacken i 2024.
Placeholder image
Efterfest
Krudt og mønter! Efter tre omgange gedigen og solid tæskemusik og en fejring af Nakkeknækkers debutalbum, vil vi, Marc og Rasmus fra Katla stå for Pumpehusets playliste til efterfesten. Tempoet bliver skruet ned, sangene måske mere sanselige, men der kan altså stadig danses til både Black Sabbath og Beach Boys.

Der er fri entré til efterfesten, så invitér bare dine venner fobi, der ikke nåede at få fingrene i en billet.
Placeholder image
?>