MoStack

Unikt flow, karisma og smittende energi indrammer præcis det, som det britiske rap-stjerneskud MoStack står får.  Med over 60 millioner views på YouTube, er fremadstormende MoStack en af de hotteste britiske newcomers på den urbane scene lige nu – noget han blandt andet blev belønnet for med en nominering som “Best Newcomer” til Mobo Awards i 2016.

MoStack har allerede adskillige hits og stærke co-labs under frakken, og du kender sikkert hits som Liar Liar (feat J Hus), What I Wanna og No Words (Dave feat. MoStack). Med de tracks i bagagen er der lagt op til en ordentlig fest, når MoStack rammer Pumpehuset den 3. marts 2020.