PUMPEHUSET Præsenterer
Modspil + Fribytterdrømme - Byhaven

MODSPIL - Hvad enten du læser Politiken, Berlingske eller BT så har du næsten ikke ku' undgå at støde på dette band. De flotte anmeldelser af deres debutalbum "Forhold & Baghold" vælter ind, men stadig hævder både band, anmeldere og publikum at det er i levende live MODSPIL skal opleves. Med et hovedsageligt akustisk udtryk bliver frontmand Bo Evers lune og direkte tekster bakket op af bla. harmonika, kontrabas og spansk guitar. Men lad dig ikke narre - der bliver gået til stålet og til nerven med rock, balkan, ballader og halv teskefuld country.

Fribytterdrømme - er en dansksproget syrerockgruppe dannet i København, 2011. Bandet låner deres navn fra Tom Kristensen digtsamling Fribytterdrømme fra 1920. Fribytterdrømme skriver tekster på dansk og musikken tenderer til at stritte mod slut 60, start 70’ernes psykedeliske rock, men benytter sig også af genrer som blues og den mere monotone shoegazerock.

Pumpehuset har bygget en dejlig, grøn og afskærmet Byhave – lige midt i byen. Her er en fin scene og sommeren igennem teamer vi op med vores bedste musikalske venner, for at bringe en række koncerter under åben himmel.

Haven har åbent hver onsdag-lørdag til hygge, eksamenslæsning, grill og picnic. Her er siddepladser nok, god stemning, fri wi-fi og kaffe på kanden. Tag blot grill og madkurve med og køb så drikkevarerne i baren undervejs – det er dét, vi betaler musikerne med.
Fredag
16. aug 2013
dørene åbner
15
Showet starter
19.00
Pris
Gratis Kr.
?>