PUMPEHUSET Præsenterer
Mary Gauthier
Ben Glover

Bob Dylan, Tom Waits og Boy George er alle fans af den legendariske amerikanske singer-songwriter, som atter gæster Danmark.

Med et solidt afsæt i den klassiske, amerikanske singer/songwriter tradition og hele ni album bag sig, er Mary Gauthier en af genrens mest fremtrædende skikkelser. Med sin ærlige og yderst personlige fortællerstil, skaber hun et malerisk og dragende univers.

Da hun spillede to koncerter i Danmark i efteråret 2012, fik hun superbe anmeldelser med sig. Blandt andet fra Gaffa, som gav koncerten i Aarhus 6/6 stjerner og skrev: ”Man kan blot håbe, at Mary Gauthier snart finder vej til landet igen, for det her bør alle mennesker opleve.” 

Blod, sved, tårer og triumf
Historien om Mary Gauthier er historien om et menneske, som konstant formår at udvikle sig på godt og ondt. Fra tiden på børnehjemmet og senere de katolske plejeforældre, som havde deres egne problemer at slås med. Til Gauthiers flugt fra hjemmet og et eskalerende stofmisbrug, som hun til sidst kom ud af. På trods af skrammerne har hun formået at overvinde sine indre dæmoner og beskrive sine oplevelser igennem musikken.

Lyden af perfektion
Efter at have rejst verden tynd i selskab med sin akustiske guitar og harmonika, kunne Mary Gauthier sidste efterår annoncere udgivelsen af sin første live-optagelse nogensinde. Optaget med et lille og særligt udvalgt band i det legendariske “Blue Rock Artist Ranch & Studio” lige uden for Austin, Texas. Albummet er en stærk og ærlig gengivelse af en aften i selskab med en kunstner, der har lagt tusindvis af timer for at kunne mestre sit håndværk til perfektion. Denne unikke optagelse er kulminationen på Mary Gauthiers passion for sange og fortællinger, der taler til hjertet og i sidste ende afspejler hendes historie på smukkeste vis.
”Det er live, at hendes sympatiske udstråling, ekspressive mundharmonika og en anderledes kraftfuld brug af den tiltalende stemme skaber flere nuancer i mørket.” – Thomas Treo, Ekstra Bladet

Ben Glover – stærk support
Det bliver atter Ben Glover fra Nordirland, som tager opvarmningstjansen på hele turneen. Også han fik også gode ord med på vejen fra Gaffa: ”Det var hans første gang i Danmark, og nu kan man jo så blot håbe på, at han en dag kommer tilbage og kan få lov til at give en hel koncert. Det fortjener han.”
Søndag
28. apr 2013
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
180 Kr. + gebyr
Ben Glover
Placeholder image
?>