PUMPEHUSET Præsenterer
Marlequin + For Akia – Byhaven

For andet år i træk åbner Pumpehuset op for husets egen dejlige, grønne og afskærmede Byhave. Det bliver endnu federe end sidst og i år går vi all in på endnu flere siddepladser, grønnere omgivelser og bedre afskærmning fra trafikken.

Byhaven har åben hele sommeren, hvor vi teamer op med vores bedste musikalske venner, for at bringe en masse koncerter under åben himmel. Haven har åbent fra onsdag til lørdag, hvor der også vil være masser af tid til hygge, eksamenslæsning, fussball, grill og picnic.

Her er siddepladser nok, god stemning, fri wi-fi og kaffe på kanden. Tag blot grill og madkurve med, og køb så drikkevarerne i baren undervejs – det er dét, vi betaler musikerne med.

Biografi Marlequin
Langesomme disco beats, atmosfæriske synths og en melodisk falset udgør den musikalske profil hos den spirende artist Marlequin. Projektet er endnu ikke kendt blandt mange – men Marlequin har stadig formået at dukke op på flere anerkendte musikblogs, blandt andre den tyske blog "Nordic By Nature", som skrev dette om hans nummer ’Plastic Hat’
" Oh jaa! Young Danish electro-pop producer Marlequin dropped a super slick number ‘Plastic Hat’ today! such perfect kick off for a slow Monday afternoon. We are much looking forward more treats from this new talent, don’t miss to check out more of his tracks over at Soundcloud.

Marlequin fik derudover hans 2 første numre "As I Say" og Needle Friend" udgivet på det engelske label Biologic Recorrds og numrene skaffede ydermere Marlequin en finaleplads i p3 Karrierekanonen i 2012.

Marlequin flyttede herefter til Berlin for at fokusere på musikken. Nattelivet i Berlin har spillet en signifikant rolle i hans seneste nummer ”The Fool”, som handler om at bliver overvældet af storbyens uendelige muligheder og om at finde sig til rette i den store by. Marlequin er igen tilbage på dansk jord. Senest spillede han til p6 beat arrangementet ”Debut”- hvor han overbevisende leverede sine disco beats og en mur af synths.

Biografi For Akia:
Det går stærkt for For Akia. Siden bandet blev til i sommeren 2013 har de udgivet deres første EP, spillet på Spot Festival, er nået til finalen i P3’s “Karrierekanonen” og skal spille på Smukfest og i Tivoli i løbet af august. Undervejs har trioen skabt en række nye tracks, som For Akia selv beskriver som essensen af deres genre: disco grunge. Sangene, som rammer Danmark i løbet af efteråret, kredser særligt omkring rastløshed og længsel, inspireret af forsanger Hans Mortensen’s opvækst i en lille by i Grønland, og det efterfølgende kulturchok efter at være flyttet til Danmark. Der er dømt eksplosiv genreclash, når For Akia's frigjorte rocknerve møder bandets sans for discoen og funken’s dansable væsen.
Onsdag
13. aug 2014
dørene åbner
18
Showet starter
18.00
Pris
Fri entré
?>