PUMPEHUSET og Beatbox Entertainment Præsenterer
Maribou State

Maribou State har fundet frem til en helt unik lyd, når de blander traditionel housemusik med håndspillede instrumenter. Til marts kan du få fornøjelsen af ømme fødder og en altopslugende oplevelse, når Maribou State giver koncert i Pumpehuset i København.

Chris Davids og Liam Ivory voksede op i den samme engelske landsby ved navn Potten End i Hertfordshire. Som børn ignorerede de to briter hinanden fuldstændig, men som de blev ældre, begyndte de så småt at finde hinanden via deres fælles passion for musik, hvor Liam bad Chris om at spille bas i hans band. Da de begge flyttede til Leeds for at studere, stoppede bandet, mens Chris og Liam i stedet begyndte at lave elektronisk musik sammen i deres hjemmestudie. Det blev den spæde start til det, der nu er Maribou State.

I sommeren 2011 blev de to talentfulde fyre opdaget af Fat! Cat Records, der udgav debut-ep’en ”Habitat”, der hurtigt gav genklang på den elektroniske musikscene med sin melodiske og bastunge lyd. Intet mindre end fem ep’er blev derudover udgivet i løbet af 2012 og 2013, samtidig med at Maribou State producerede remixes for stjerner som Lana del Rey, Kelis og Fatboy Slim. Oven i hatten meldte sværvægtere som Pete Tong og Gilles Peterson sig på banen som selverklærede fans. I 2015 stod Maribou State foran det helt store gennembrud, da debutalbummet ”Portraits” ramte gaderne med roser fra både fans og anmeldere. Siden debutalbummet har Maribou State spillet rundt omkring i England, resten af Europa, USA og Australien i weekenderne, mens de med hård selvdisciplin har præsteret at være i studiet i hverdagene. Resultatet er albummet ”Kingdoms In Colour”, der bliver udgivet den 7. september.

Når Maribou State spiller live, blander de keyboards og mixerpulte med guitar og live trommer for at skabe en inciterende dynamik med en form for dansabel elektronisk musik, der sammensmelter det organiske med det syntetiske. Den sammensmeltning er fuldstændigt enestående og skal opleves live – for eksempel i Pumpehuset torsdag den 21. marts 2019.

Bylja er tilføjet som support!
Torsdag
21. mar 2019
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
170 Kr. + gebyr
?>