PUMPEHUSET og Fringe Jazz Fest Præsenterer
Mardi Gras Indian Party feat. Jazz Five, A Tribe Called Gumbolia, Steve Masakowski & Michael Watson

Der venter et brag af en afslutningsfest på årets Fringe Jazz Fest, når de tre Mardi Gras Indians fra “A Tribe Called Gumbolia” fra New Orleans, står på scenen med et all-star backingband med medlemmer fra Jazz Five, Tuesday Night Brass Band og DR Big Band. Dertil to verdensstjerner fra New Orleans: Steve Masakowski og Michael Watson.

Mardi Gras Indians er blandt de mest farverige, unikke og mytiske af New Orleans’ kulturelle fænomener. Musikken var oprindeligt ”call-and-respons” besværgelser med tamburiner og anden håndholdt perkussion, men blev senere blandet med New Orleans funk, soul og R’n’B. Berømte New Orleans hits som ”Iko Iko”, “Smoke My Peace Pibe” og “Indian Red” er blevet symbolet på Mardi Gras Indian traditionen.

A Tribe Called Gumbolia består af tre Mardi Gras Indian fra forskellige stammer; Chief Eric Burt Sr. fra Monogram Hunters, Queen Tajh Williams fra The Golden Eagles og Chief Terrance Williams Jr. fra The Black Hawk Hunters. De optræder hvert år med deres fantastiske, farverige og håndlavede kostumer til bl.a. Mardi Gras og nu også Fringe Jazz Fest.

Aftenens support act er Københavns unge fremadstormende soulstjerne, Ms. Melissa og hendes band “Soul Knights” bestående af nogle af byens bedste unge jazzmusikere som f.eks. Søren Høst, Anders Malta og Lasse Funch Sørensen.
Lørdag
13. jul 2019
dørene åbner
20
Showet starter
21
Pris
150 Kr. + gebyr
?>