PUMPEHUSET Præsenterer
Malte Ebert - Byhaven

Det er mange år siden at Vejle har været på det musikalske landkort, når det gælder om at udklække nye danske talenter, den tid kan dog snart være omme.

Den unge 18-årige Malte Ebert, der er opvokset i Vejle, har netop udgivet sin debutsingle "Rude", i et tæt samarbejde med den velkendte danske singer/songwriter Sebastian Lind.

Malte Ebert startede sin karriere under et ophold i den amerikanske by Seattle, hvor han skrev og komponerede sine første sange. Malte kom hurtigt ud og optræde, men efter et år valgte den unge jyde at tage tilbage for at udleve musikerdrømmen i Danmark.

Malte Ebert og Sebastian Lind mødte hinanden første gang under en af Sebastians egne koncerter, hvor Malte overdøvede hele salen nede blandt publikum, og Sebastian selv stoppede med at spille og måtte i mikrofonen sige, at han aldrig havde oplevet noget lignende. Siden da har de været et tæt musikalsk makkerpar - hvilket også kan høres på singlen "Rude", der er indspillet i Sebastians studie i København

Malte beskriver selv sangen med følgende ord: "Rude handler om min egen holdning til bare at ville være sig selv, og hvis det betyder at tage nogle åndssvage støvler og en grim hat på, så er det det, man gør. Jeg har valgt, at "Rude" skal være min første single fordi, den først og fremmest passer til min egen holdning lige nu, og så fordi jeg tror mange kan relatere til, at ville træffe sine egne beslutninger, uden at der er nogle der siger det er en dårlig idé".

Byhaven: Pumpehuset har bygget en dejlig, grøn og afskærmet Byhave – lige midt i byen. Her er en fin scene og sommeren igennem teamer vi op med vores bedste musikalske venner, for at bringe en række koncerter under åben himmel.

Haven har åbent hver onsdag-lørdag til hygge, eksamenslæsning, grill og picnic. Her er siddepladser nok, god stemning, fri wi-fi og kaffe på kanden. Tag blot grill og madkurve med og køb så drikkevarerne i baren undervejs – det er dét, vi betaler musikerne med.
Torsdag
25. jul 2013
dørene åbner
15.00
Showet starter
20.30
Pris
Gratis Kr.
?>